Fugas sommertogt 2020 Del 2

Lemvig – Lofthus, Hardangerfjorden 2/7 – 26/7 2020

Det blev til 9 dage i Lemvig. Vestenvinden rasende ude på Nordsøen, og de vejrvinduer, der indimellem opstod, med en vindstyrke og en vindretning, vi havde lyst til at sejle i, var for korte til at bringe os til Norge. Vi begyndte efterhånden at være utålmodige for at komme videre. Klaus, der dagligt studerer vejrudsigterne og lægger strategier for sejladserne, havde iagttaget, at der igennem de seneste uger, havde været flere tidspunkter, hvor vi kunne sejle op til Norges sydkyst fra Kattegatsiden. Dette fik os til at tage en rask beslutning: Den 7. juli tilbagelagde vi strækningen fra Lemvig tilbage til Egense ved Limfjordens munding i Kattegat – i hård vestenvind, hvilket betød, at vi fløj afsted.

Efter en overnatning i Ålbæk syd for Skagen satte vi kursen mod Norge i en smuk sommeraften.

Ind i den norske skærgård

(mere…)