Hermed vores erfaringer om at sejle op ad Rhône:
Inden vi besluttede at sejle hjem via Rhône og kanalerne, havde vi prøvet at vurdere, hvornår det kunne lade sig gøre i forhold til modstrømmen. Det viste sig, at Beaucaire, som ligger ca. 30 sømil nord for Port St. Louis, er et nåleøje.
På hjemmesiden www.french-waterways.com er angivet middelstrømmen i de forskellige måneder, og det ses, at der kan forventes mindst strøm i sommer- og efterårsmånederne. Vi hørte, at hvis vi tog afsted ca. 1. juni, skulle der være en god chance for at finde dage uden for meget modstrøm.
Imidlertid bevirkede den meget varme sommer i DK i foråret 2018, at der var ekstraordinært meget regn i midt- og Sydfrankrig, og at vandføringen var ekstraordinær stor i den første halvdel af juni. Vi var klar til at gå fra Canal Rhône a Sete ind på Rhône den 3/6, men blev frarådet det af erfarne belgiske og franske kanalsejlere, som vi lå sammen med i kanalen lidt syd for Saint Gilles. Vandføringen var på det tidspunkt steget til ca. 2.200 m3 /s ved Beaucaire, som er det første nåleøje man skal igennem. I de følgende dage steg vandføringen til over 3.000 m3 /s, så vi måtte vente i 18 dage før vi kunne komme afsted.
Vi var i tvivl om hvor langt vandføringen skulle ned før vi kunne sejle. Tidligere havde vi læst at den skulle helt ned på 1.450 m3 /s ved Beaucaire før det var forsvarligt at gå ud, men de kanalsejlere vi snakkede med, mente at 1.800 m3 /s var grænsen for mindre både som vores.
Vandføringen kan aflæses på www.inforhone.fr., og på hjemmesiden www.french-waterways.com er der angivet en formel som kan benyttes til at udregne strømmen ved Beaucaire. Ved at gange vandføringen i m3 /s med 0,0036 får man strømhastigheden i km/h og ved yderligere at dividere med 1,852 får man den i knob. Den maksimale vandføring, som der var, mens vi lå ventede, skulle således give en modstrøm på 3.000 x 0,0036 /1,852 = 5,8 knob. Da vejrtypen endeligt skiftede i anden halvdel af juni, var der også en kraftig mistral, der skulle overstås, men den 20/06 var vandføringen om morgenen faldet helt ned til 1.500 m3 /s, så vi tog afsted. Senere på dagen steg den til knap 2.000 m3 /s, som vist på figuren.
Ifølge formlen skulle dette give en strøm på 3,9 knob. Da vi sejlede gennem broerne ved Beaucaire med en sejlet fart på 6,5 knob var vores beholdne fart imidlertid helt nede på 1,2-1,5 knob, altså en modstrøm på ca. 5 knob. Havde vandføringen været meget større havde vi nok ikke kunnet gå igennem. Vi var ikke klar over, hvad vandmængden på ca. 1.900 – 2.000 m3 /s, som vi også havde de følgende dage, betød for strømmen på resten af ruten til Lyon, men det viste sig, at vi den første dag på strækningen mellem Arles og Saint Etienne des Sort havde en gennemsnitlig modstrøm på ca. 2,2 knob, og den anden dag fra Saint Etienne des Sorts havde en gennemsnitlig modstrøm på ca. 2,4 knob. Begge dage sejlede vi så langt inde ved bredden som vi kunne koncentrere os om.
Konklusion:
- Vandføringen i Rhône afhænger i højere grad af de foregående ugers aktuelle vejr end af årstiden.
- Vandføringen ved Beaucaire er et nåleøje. Hvornår man kan sejle igennem, afhænger af hvor hurtigt man kan sejle med båden (sejlet fart).
- Den dagsaktuelle vandføring kan findes på hjemmesiden www.french-waterways.com. Vandføringen kan omregnes til modstrøm. Vores erfaring var, at den udregnede modstrøm ved Beuacaire var lidt for lille i forhold til hvad vi mødte, men for stor i forhold til strømmen på resten af ruten.
- For en 31 fods båd som vores, som vi i længere tid helst ikke vil presse til over 6,5 knob, er en grænse på 1.800 – 2.000 m3 /s for vandføringen ved Beaucaire nok meget fornuftig.
- Man kan også blive forsinket af Mistralen, som vi oplevede kan blæse meget kraftigt fra nord i Rhônedalen.