Fuga’s sommertogt 2020 del 1

Egå – Lemvig (Anholt og Limfjorden) 31/5 – 1/7 2020

Vi er ombord på Fuga igen. Denne gang med mere end blot nogle ugers sommerferie og mindre end et års sejltogt. Vi har ikke nogen deadline for, hvornår vi skal være hjemme, blot inden efteråret gør sejlerlivet mindre attraktivt.

Livet står denne gang mere åbent, end på nogen anden sejltur, vi har haft i Fuga. Coronatiden har gjort planlægning vanskelig. Hensigten var oprindeligt at sejle til Skotand, men som situationen udviklede sig i Storbritannien, så vi hurtigt, at dette ikke er muligt. Vi besluttede os for at se tiden an helt op til afgang ca. 1. juni. Idet Norge ville åbne op den 15. juni, satte vi kursen nordpå med Norges vestkyst som mål.

At det kan lade sig gøre at være uden tidshorisont er fordi, at jeg fra 1. maj opsagde mit job gennem næsten 20 år. Et andet liv trak i mig, et liv med mindre arbejde og mere TID, tid til at kigge indad og til at overveje livets værdier og prioriteringer, tid til refleksion om, hvad næste skridt skal være i arbejdslivet, tid til det næreog ikke mindst tid til nye eventyr sammen med Klaus på vores skønne sejlbåd.

I vinters besluttede vi os for at sætte en ny motor i Fuga. Den gamle Volvo Penta motor havde efterhånden nogle skavanker. Fuga er jo ved at være en gammel dame, og for første gang i hendes levetid (siden 1989), fik hun ny motor, igen en Volvo Penta, og hermed en væsentlig opgradering.

Motoren fungerer perfekt, larmer mindre og bruger omkring halvt så meget diesel. Vi fik lavet 50 timers tjek på den i Thyborøn, og alt så perfekt ud.

Søndag den 31. maj var vi klar til afgang fra Egå. Min frisør Lani, hendes kæreste og 2 børn, som sejler, kom og gav os en hyggelig afsked. Vejmæssigt havde vi haft nogle skønne dage og denne eftermiddag var ingen undtagelse og en perfekt start på et sejltogt.

Efter et besøg hos mine forældre i Grenå gik turen til Anholt. Noget usædvanligt var her næsten ingen gæstebåde, og vi følte os som nær de eneste turister på øen. Det blev nogle skønne dage. Mange badeture og vandring ud til fyret. 3-4 fiskekuttere sejlede ud for at fiske ved 20- tiden om aftenen, og kl. 7-7.30 næste morgen kunne vi høre dem komme tøffende hjem. Jeg købte jomfruhummere til 50 kr./kilo direkte fra båden. Det blev til at skønt måltid af kogte jomfruhummere med aioli. Skallerne kogte jeg til hummerbisque, som vi kunne varme os på de kommende dage, der blev knap så varme.

Det blev en fin sejltur op til Limfjorden. Et stykke inden Hals fik vi Wallenberg, på bagbord, ca. 5 sømil fra os. Vi overværede en kort dialog mellem dem og en anden båd på VHF-en og kunne regne ud, at de var i nærheden. Med Mikkel Beha og familien ombord var de på vej ud på deres sommertogt rundt i Danmark, fulgt af Danmarks Radio.

Mens Wallenberg gik til Hals sejlede vi et stykke længere ind i Limfjorden til den lille og meget smukt beliggende havn i Mou på sydsiden. Herfra videre til Vestre Bådlaug i Ålborg. Vi skulle igennem både bil- og jernbanebroen, inden vi nåede til centrum. Som altid taknemmelig over, at en befærdet bro stoppes for al trafik blot for at åbne for en eller to små sejlbåde.

I Ålborg havde vi besøg af Hannah og Frederik, der var midt i eksamenslæsningen. Vi gik ture langs vandet og ude i Fjordbyen, som er en slags kolonihaver ud til fjorden, hvor kreative folk bor i et lille samfund i fantasifulde huse. Det er ikke så tit, at man kommer til en dansk provinsby på en ganske almindelig hverdag. Vi holder begge af at bevæge os rundt i en ny by, mærke byen og danne vores egne indtryk. Sejlerlivet fører os steder hen, som vi nok ellers ikke ville være kommet til.

Den hidtil koldeste sejlads havde vi fra Ålborg til Løgstør. Det var virkelig koldt, og vi kunne have bekymringer om, om vi mon vil kunne vænne os til lavere temperaturer over Skagerrak og i Norge. Vi har sidenhen investeret i et ekstra isolerende lag samt en ekstra flaske whisky.

Livø var så naturskøn og stille. Her blev vi et par dage. Der duftede af hybenroser og hyld. Af hybenroserne lavede jeg den skønneste hybensirup, som vi spiser på vores yoghurt til morgenmad og på pandekager. Livø var fra 1911 og 50 år frem beboet af udviklingshæmmede og kriminelle mænd, som kunne bevæge sig frit rund på øen og arbejdede i landbruget. Tilbage er nu gårde og husene, hvor de og de ansatte ved anstalten og deres familier boede. Disse bruges nu til blandt andet lejrskoler. Øen rummer en mangfoldig natur: Her er hede landskaber, dyrket jord med blandt andet gamle kornsorter som vårhede og svejderug, marker med kvæg og en bakket urskov med smukke, gamle og forkrøblede egetræer. Derudover en stor biodiversitet af blandt andet mange fugle- og plantearter.

I Hjarbæk fjord sad nerverne uden på tøjet. Ved indsejlingen skal man igennem en lille sluse. Selve fjorden er ferskvand og vandybden er lav. GPS’en holdt pludselig op med at vise vanddybden. Søkortet vidste, at der lige netop burde være vand nok, men det er altid en betryggelse at kunne følge med. En indstilling på GPS’en løste problemet og en lokal forsikrede os om, at der var rigeligt vand til os.

Vi havde glædet os til at ligge for anker i den smukke Limfjord. Første ankerplads blev Bådsgård mellem Hjarbæk og Skive. Det der er så skønt ved at ligge for svaj, som det også kaldes i sejlerkredse, er stilheden og roen omkring os. Muglighederne er begrænsede. Her er kun de sansninger, vi får fra naturen omkring os. Vi tager som regel en badetur morgen og aften, laver noget dejlig mad, og læser en god bog.  Nogle gange puster vi gummibåden op og sejler ind til land. Så lander vi som regel på en øde strand, hvorfra vi kan udforske omgivelserne. En god ankerplads kræver stille vand. Det får man ved den rigtige vindretning. Vinden må ikke stå lige ind på kysten, for så er der bølger og man ligger så uroligt, at ankringen ikke bliver en nydelse. Når vi skal finde en god ankerplads, studeres vejrudsigten nøje. Vi skal kende vindretningen natten igennem, så vi sikres en god og tryg nattesøvn.

I Skive påmønstrede Christina. Vejret var blevet rigtig sommerligt. Vi satte kursen mod Fur. Afstandene er små i Limfjorden, og vi har god tid til fx at gøre stop for badeture undervejs. Vandet er ikke så fint og klart som det, vi er vant til i Kattegat, men til gengæld lunere. Ingen brandmænd af dem vi kender, men til gengæld stiftede vi bekendtskab med en lille blå brandmand, som vi ikke har mødt tidligere. Den er kommet med strømme fra England, ligner en mellemting mellem en vandmand og en brandmand med sin blå midte og korte tråde. Den brænder ikke så slemt som de røde, men vi undgår dem helst.

På Fur gik Klaus og jeg ud til Fur Bryghus. 20 minutter inden lukketid sad vi ude i gårdhaven og nød en dejlig Blonde, blev lidt halvsnaldrede af de stærke procenter oven på en varm og rask travetur. Det fik vi brændt af på hjemturen, som gik ud omkring de smukke molérs skrænter.

Christina afmønstrede i Thisted. Herefter havde vi Anette, min veninde, ombord nogle dage. Anette elsker at bade og kan slet ikke få nok af badning fra båd og strand, gerne sammen med sit undervandskamera. Hun stod som regel op kl. 4 om morgenen, ganske stille, for at fotografere solopgangen, hvorefter hun sov videre. Anette var med os i Doverodde, Jegindø, Venø og afmønstrede i Struer.

Det var på en ankerplads ud for Jegindø, at vi løb tør for gas lige idet vi skulle i gang med aftensmaden. Vi troede at vores 2 ekstra gasflasker var fulde, men det var de alligevel ikke. Anette og jeg måtte så være kreative og fik kokkereret et skønt, koldt aftensmåltid. Næste morgen sejlede Klaus i gummibåden til den nærliggende campingplads og fik en ny gasflaske, så vi kunne få morgenkaffe og pandekager.

I Struer havde vi min bror Søren og hans familie, Karen, Dagmar og Ellen med ude på en hyggelig dagssejlads. Vi sejlede rundt om Venø med et par stop undervejs til badeture og spisning.

I sidste uge var Hannah og Frederik med os fra Struer til Thyborøn, med stop ud for Lemvig og Agger. I Agger købte vi Krabbekløer og havtaske på havnen, som vi tilberedte et lækkert måltid af, da vi kom til Thyborøn. Vi var på Sea War Museum Jutland, der fortæller historien om Jyllandsslaget i 1. verdenskrig og udstiller mange genstande fra de sunkne skibe.

Dagene i Thyborøn blev de sidste rigtige sommerdage i denne omgang. Vi er alene igen på Fuga og venter nu blot på vejr til at sejle over Skagerrak. Det tegner ikke helt godt, men heldigvis har vi masser af TID. Vi er sejlet til Lemvig Marina, ca. 2 km fra Lemvig Centrum. Her er der mere læ, end i Thyborøn, der ligger tættere på det store hav. Et meget naturskønt område, hvor vi slapper af, går ture, bader og studerer nøje vejrudsigten, som forhåbentlig snart giver os et vejrvindue til en behagelig sejlads op til Norge.

Puck Maxi træf Thyborøn

Se flere billeder

Se vores rute