Postkort fra Fuga’s sommertur til Polen 2023

Kære venner og familie

Vi er nu nået til Blekinge skærgården i Sverige efter en tur langs den polske kyst til Gdansk.

John og Peter hjalp med at sejle båden til København, hvor der blev tid til at sejle til Skanør med Lea og Esben, og hvor Ulla tilbage i Kastrup stod på den 9. juli.

På vej til Polen tog vi over Ystad i Sverige og Gudhjem på Bornholm til Kolobrzeg, som Klaus tidligere sejlede til i 1988. Sjovt at se den store forandring. Derfra var vi i yderligere to Østersø byer (Darlowo og Leba). De polske Østersø byer er badebyer med meget fine strande (som der er langs hele kysten) , og med alt hvad det indebærer af masser af mennesker, restauranter, pariserhjul, og et åbenbart obligatorisk piratskib man kan få en sejltur med m.m. Det sidste stræk på 80 sm til Gdansk tog vi i kuling agten fra (og det gik godt med at komme ud gennem brændingen ved Leba bortset fra noget vand på dørken).

Gdansk var en god oplevelse. Masser af turister på hovedstrøgene, med hyggelige restauranter og en god stemning i de små gader. Vi besøgte bl.a. det nye 2. verdenskrig museum samt skibsværftet hvor fagforeningen Solidarność blev oprettet af Lech Walesa omkring 1980 (og som blev indledningen til afviklingen af kommunismen omkring 1990). Vi lå i marinaen i centrum af byen.

Til og med Gdansk havde vi varmt og solrigt vejr, men i Gdansk måtte vi holde udkig efter vejrvinduer uden for megen hård vestenvind at kæmpe sig hjem imod. Muligheden opstod i søndags den 23. juli, og efter på 30 timer, i blandet vejr, at havde krydset Østersøen, kunne vi om mandagen stævne ind i Karlskrona. Og selv om vi ved Gdansk kun var 15 sm fra Rusland (Kaliningrad) undgik vi russiske krigsskibe eller andre mystiske både. På trods af de kommende dages fortsatte udsigt til vestenvind regner vi med at det vil være nemmere at komme hjem herfra. På fredag har vi lejet en bil i Karlshamn og købt billet til Korrø folkemusikfestival.

Se billeder fra turen

One thought on “Postkort fra Fuga’s sommertur til Polen 2023

  1. Dear Ulla & Klaus,
    It must have been a wonderful time you had at all those dream places! It’s so enjoyable reading about those places, I wish one day I could do something similar. Many blessings and keep sending the journal it’s very much appreciated! Thank you! 💕😘🍾

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.