Tærø den 9/9 – Egå den 8/9
Vi er tilbage i Danmark, og det er altid en særlig følelse at bevæge sig rundt i sit eget land igen efter lang tid udenlands. Første stop blev for anker ud for Tærø, lige før Farøbroen og med Storstrømsbroen i baggrunden. Vi fejrede ankomsten til Danmark med gin og tonic og nød den smukke aften.
Vi havde endnu ikke besluttet os for ruten hjem, eksempelvis om vi skulle gå nord eller syd om Fyn. Det måtte vejret være med til at bestemme, men senest fredag ville vi gerne nå til Egå.
Fra Tærø sejlede vi til Fejø, der har en hyggelig havn og dejlige frugter og grøntsager. I Rema har de af og til marmelader og frugteddiker fra Fejø. Øen har cirka 470 beboere, har egen skole, daginstitution, købmand, kirke og læge. Og så har de Fejø Cider, som vi har besøgt på en tidligere sommertur, men som vi ikke nåede denne gang. Her produceres noget af Europas bedste cider, som sælges både i deres lille butik og til cafeer over hele landet.
Fra Fejø er der under en times sejlads til Askø. Her havde vi en formiddagsaftale med Klaus’ gode ven Keld, som har sin lille sejlbåd, en Bandholm 24, til at ligge. Faktisk købte Keld båden efter et besøg på øen sidste år, hvor han sejlede med os et stykke på hjemturen fra København. Vi var inde på Askø, og her så Keld en båd, der var til salg – og som han sidenhen købte.
Keld havde sin ven Ralf med. Efter noget kaffe og nybagt brød var vi klar til at sejle ud sammen, men desværre drillede motoren på Kelds båd, så Klaus og jeg måtte undvære følgeskab.
Vi sejlede til Omø (165 beboere), hvor der på trods af lavsæsonen var mange både i havnen. Det dejlige vejr havde fået sejlere ud på weekendtur. Vi gik en skøn aftentur fra Kirkehavn til Omø By og videre ud til fyret på øens vestligste punkt.
Der var varslet dejligt vejr de kommende dage, så vi besluttede at gå syd om Fyn og snuppe nogle øer og ankerpladser der. Først tog vi et par dage i Svendborg. På vejen ind i Svendborgsund var vi så heldige at møde delfinen delle, som har boet i sundet siden 2019. Delle er 3 meter lang og vejer 300 kilo. Hans ryg dukkede pludselig op fra vandoverfladen, men han havde ikke lyst til at følges med os, som vi ofte oplevede, når vi mødte delfiner i Atlanten.
Vi lå ude i lystbådehavnen, tæt på centrum og på stranden, hvor vi kunne få os et morgenbad. Vi fik hyggeligt besøg på båden af to af Klaus’ ”gamle” spilleveninder fra Christianshavn, Hanne og Anne, som begge bor i Svendborg. Vi gik et par dejlige ture blandt andet ud til Frederiksø, der i dag rummer en blanding af kultur og erhverv. De tidligere værftsbygninger bliver i dag brugt til maritime erhverv og på en hverdag summer her af aktivitet. Det var skønt at opleve så meget liv både til lands og til vands i hyggelige Svendborg.
Vi lå for anker ud for Skarø og besøgte dagen efter Hjortø og Bjørnø. Det er begge små øer, som man sagtens kan få et indtryk af på et par timer. Hjortø har 5 fastboende og er flad. Bjørnø har cirka 32 beboere og er kuperet. Det højeste punkt er 24 m over havet. Fra bakkerne var der en smuk udsigt over det sydfynske øhav og til Fyn. Sidste ankerplads inde vi nåede Lillebælt var inde i Helnæsbugten ud for øen Illum.
Næste dags sejlads blev et møde med den sure side af efteråret og én af de hårdeste sejladser på turen. Det startede med gråvejr og en meget stærk medstrøm op igennem Lillebælt. Det begyndte at regne kraftig og vinden kom ind forfra. Denne kombination af medstrøm og kraftig vind forfra gav nogle store, stejle og urolige bølger næsten hele vejen til Juelsminde, som blev den sidste havn på sommerturen. Næste dag var havet igen roligt. Vi havde en dejlig spilersejlads til Egå, hvor vi ankom en sen eftermiddagstime i gråvejr.
Endnu et spændende sommertogt er slut. Vi har sejlet sømil og gået motortimer og har været forskånet for uheld af betydning. Vi har oplevet så mange spændende ting og haft dejlige møder med både familie, venner og andre. Vi har spist godt på Fuga og nydt den lokal mad og råvarerne. Vi har haft en intens kombination af hverdag og ferie sammen, som vi kan dele lang tid fremover.
Nu er det efterår og snart kommer vinteren. Der skal være plads til andre aktiviteter og gøremål. Som altid er der reparationer og vedligeholdelsesarbejde frem til næste forår. Men først og fremmest skal Fuga på land og pakkes ind i sin vinterpresenning indtil det bliver forår igen og hun skal ud på nye eventyr, som ingen kender.
Se flere billeder fra turen