Visby, Gotland den 24/8 – Skåre, Sverige den 8/9
Sverige er et fantastisk land at sejle i. Det er vi endnu en gang nydt godt af på Fuga. Vi har bevæget os ned langs den svenske østkyst med hovedvægt på Gotland, Öland og et kort besøg på Hanö. På fastlandet har vi været inde i flere havne og byer, som vi ikke kender, deriblandt Kalmar. Vejret har bevæget sig fra regn, blæst og kulde til skøn sensommer og sol, men desværre med svagere vinde. Om senest halvanden uge er vi hjemme igen, men vi nyder nu resterne af sensommeren. Afstandene er korte og sejlturen til Egå kan gå i små hyggelige step og følge vejr, vind og lyst.
Gotland er en stor ø, og man kunne sagtens bruge en lille sommerferie der. Vi lå i Visby i 4 dage i både regn, blæst og solskin. Visby er i højsæsonen et tilløbsstykke for sejlere, men på det her tidspunkt var vi kun få gæstesejlere i havnen. Vi forstår godt, at så mange besøger Visby hvert år. Øen har ca. 60.000 indbyggere, men fra juni til august mangedobles befolkningen (12 gange) med overvægt af svenske besøgende.
Visby har en spektakulær og meget velbevaret gammel bydel fra middelalderen med en lige så velbevaret bymur, 3,4 km, omkring. Husene ligger i snørklede gader på en skråning. Flere ruiner fx Catarina kirken stikker op i bybilledet og giver et antikt look. De gamle bygninger rummer butikker med kunsthåndværk fx strik og uld, keramik, smykker og træ samt hyggelige restauranter og cafeer, men også mange er beboede huse. Det var en sand fornøjelse at slentre rundt i gaderne og langs bymuren, hvor der helte tiden dukker nye, smukke perspektiver og udsigter op på nethinden.
På vejen til Estland havde vi en overnatning i Fårösund. Vi vidste, at vi ville tilbage hertil senere på turen. Vi lejede en bil og besluttede at koncentrere os om den nordlige del af øen og Fårö. Det blev en dag med støvregn det meste af tiden, hvilket på en måde gjorde oplevelsen endnu mere eventyrlig.
Vi lagde ud med en vandretur i Ihreån naturreservat. Turen gik gennem fyrskov med udsigt til flotte klipper, langs stranden og det sidste stykke langs en å, hvor frodigheden og den vilde vegetation var næsten som en regnskov.
Raukerne blev vores største fascination på Gotland og Fårö. En rauke er en kalkstenssøjle, der er opstået ved, at havet har slidt de relativt bløde lag af en klippekyst. Tilbage står så søjleformede erosionsrester. Fænomenet er især kendt på de to øer. Vi kørte først ud og så Gotlands største rauke, Jungfrun. Dernæst tog vi den gratis færge til Fårö og kørte til raukerne på Digerhuvud, Gammelhamn og Langhammers på øens nordvest side. Et utroligt smukt og særpræget landskab. Madpakkerne spiste vi i let regnvejr i selskab med raukerne.
Vi gjorde holdt ved små fiskerlejer, det fineste ved Helgumannen. Det var først i 1998, at Fårö blev tilgængelig for udenlandske turister. Indtil da var øen militært område. Filminstruktøren Ingmar Bergman boede og døde på øen, og flere af hans film blev indspillet der.
Vi tog færgen tilbage til Gotland i en sen eftermiddagstime, kørte forbi Lergravviken naturreservat, hvor vi så rauker på land og et enormt og gammelt kalkværk i byen Slite. Næste dag sejlede vi i en kraftig blæst, store bølger og vinden ind bagfra til Byxelkrok på Öland.
Öland er 137 km lang og er adskilt fra fastlandet af det smalle Kalmarsund. Der går en 6 km lang bro mellem Öland og fastlandet. Byxelkrok er den nordligste havn på øens vestside, et hyggeligt fiskerleje uden tvivl med en masse liv om sommeren. Nu var her roligt, men havnefogeden var stadig på arbejde og gav sig tid til en sludder.
På en vandretur længere nordpå var vi ude på Neptuni Åkra, som er en stor sten- og kalkslette ved kysten. Igennem tusinde år har bølger og storm skubbet kalkstenene op på land og dannet lave strandvolde. Fra vand siden er det en meget særpræget kystlinje, der kunne minde om kunstige diger.
På vores vandretur mødte vi næsten ingen. Selv om der var spredt bebyggelse virkede alt så øde. Vi gik gennem skov på kilometer lange stier. Pludselig var der en lysning, hvor store, velnærede køer gik og græssede. Samme aften spise vi pandekager med hjemmelavet blåbærsyltetøj lavet af dagens høst i skoven.
Lidt længere nede af kysten ligger Borgholm. Vi tog en enkelt overnatning her og gik tur op til borgruinen Borgholm slot. Slottet er fra slutningen af 1200 – tallet, men nedbrændte i 1806, så det kun er de tykke kalkstensmure, der i dag står tilbage. Lidt syd for borgen ligger Solliden slot, som er den svenske kongefamilies sommerhus. Eneste mulighed for at få et glimt af slottet er ved besøg i slotsparken, som desværre netop var lukket, da vi kom forbi.
Vi sejlede til Kalmar, hvor vi lå et par dage. Her besøgte vi Kalmar slot, nordens mest velbevarede renæssanceslot. Der var for første gang længe masser af liv omkring os på havnen, som ligger inde i bymidten. Vejret var ved ankomst lunt og solrigt og folk hyggede sig på træbroerne.
Vi lejede en bil og kørte på tur til Ölands sydlige del (det var ikke muligt for os at leje bil fra havnene på Öland med kort varsel). Vi kørte til Vickleby og videre ud til Alvaret. Ordet ”Alvar” betyder skovløst område med en overflade af kalksten og et meget tyndt jordlag. Alvaret skyldes, at kreaturer er med til at holde bevoksningen nede, og tidligere samlede befolkningen brænde her. Alvaret udgør et af de mest artsrige miljøer i Sverige af forskellige plantearter, fx orkideer. Blomsterflorets farver opleves dog bedst om foråret. Det var dog alligevel en oplevelse at gå over den store slette. Vi så lange, lange stenmure, som man brugte til opdeling af græsningsområder til dyrene, nød stilheden og vidderne.
Ölands sydspids er et fuglereservat. Her står Sveriges højeste fyrtårn ”Långe Jan”, som er 42 meter højt. Allerede ved indgange til området lyder heftige fuglestemmer. På lavvandsområdet og ud for kysten er en tæt koncentration af forskellige fuglearter fx gæs. På store sten ude i vandet lå sæler og solede sig. Vejret var smukt og solrigt, hvilket fik os til at købe billet til fyrtårnet, så vi kunne se det hele ovenfra.
Vi kørte op langs den østlige kyst, igennem radbyer. I middelalderen lå husene oftest langs hovedgaden side om side. På Öland kan man se fine eksempler på dette med velbevarede gårde, der ikke er flyttet fra byerne. Vi kørte forbi flere af øens mere end 300 stubmøller, de ældste fra 1300-1400-tallet. Vi sluttede af i den lille fiskerby Blåsinge, der var næsten menneskeforladt foruden nogle få turister i autocampere.
Vinden fortsatte med at være nordlig, og vi tog en lang sejldag ned til skærgården ved Karlskrona, hvor vi ankrede en kold aften og nat. Næste dag blev det igen sommerligt. Vi sejlede til den lille ø Hanö i Hanöbugten. Der er 33 fastboende på øen, og havnen er virkelig hyggelig. Vi fik hurtigt vandrestøvlerne på og tog på ø rundtur, først gennem lavt voksende skov med stier af store sten. En lille klippestrand inviterede til at havbad i det klare vand. Vi gik op til fyrtårnet på øens højeste punkt som er 60 m.o.h. På bakken ligger også den engelske kirkegård , hvor 15 søfolk ligger begravet, da Hanö var engelsk flådebase under Napoleonskrigene i 1810 – 1812. Som pynt på det hele sprang i ny og næ en flok hjorte omkring os, idet man for mange år siden satte et mindre antal ud, og de er nu blevet til rigtig mange.
Næste stop blev Kivik i Skåne. Her bor Sofia, Peter og deres to piger Trille og Ida, som vi også mødte på De kanariske øer i 2018. Vi var så heldige, at de havde tid til et besøg i deres dejlige hus og have, som ligger lige ned til vandet. Endnu engang et skønt gensyn. Vi blev mødt med stor gæstfrihed og havde en dejlig aften med grill i haven. Den aften var der 8 grader i nede i båden, da vi kom hjem.
Kivik er en smuk lille by med mange gamle stråtækte huse. Byen er kendt for sine æbler. Vi så æbletræer i næsten alle haver, smukt beskårne og med æbler i overflod. På vej ud til Stenhuvud udsigtspunkt lidt syd for Kivik, mødte vi store æbleplantager. Vi var inde på mosteriet, hvor vi købte det lækreste æblecider og æblejuice.
Vi var nysgerrige på de små havne, man som regel bare passerer forbi, så vi sejlede nogle korte stræk dernedad. Sidste havne i Sverige var Skillinge, endnu en hyggelig lille by og fiskerleje, så Ystad og dernæst Skåre lidt vest for Trelleborg. Vi tog en lang sejldag og kastede anker ud for Tærø lige før Farøbroen. Vi var tilbage i Danmark.