Fugas sommertogt 2021, 2. rejsebrev

Kuressaare, Estland den 22/7 – Tallin, Estland den 6/8

Tallinn

Der er bemærkelsesværdigt få både i den del af Østersøen, hvor vi har befundet os siden Gotland. Til havs skimter vi i ny og næ en sejlbåd i det fjerne, og i havnene er vi alene eller har højst selskab af et par andre gæstesejlere. Kysterne vi passerer er flade og skovklædte med meget lidt bebyggelse. Fra Gotland sejlede vi til øen Sareemaa i Estland, herfra videre ned til Riga i Letland, hvorefter vi bevægede os nordpå igen op til Tallin i Estland.

Det har være et spændende møde med de to lande, som tidligere, hørte under Rusland. Vi har set og oplevet forskellighederne mellem landene, der har henholdsvis 1,3 mio. og 1,9 mio. indbyggere, heraf ca. 25% af russisk herkomst i begge lande. Sprogene er vidt forskellige, idet estisk hører til den finsk-urgiske sprogfamilie og lettisk til den indoeuropæiske sprogfamilie.

Esterne er tilsyneladende nået en del længere i deres velfærd end Letland. Vi så det ved et mere udviklet vejnet, mere velholdte huse og et generelt højere prisniveau. I Estland har man satset stort på den digitale udvikling. Esterne har siden 2007 kunnet stemme elektronisk på nettet, og man har kunnet købe en busbillet på sin smartphone længe før, det var muligt i Danmark. I de større byer er der mange steder frit tilgængeligt wi-fi. Letland har være udfordret på stor udvandring og heraf et faldende indbyggertal. Mange har søgt arbejde i andre europæiske lande især med henblik på et bedre lønnet arbejde og dermed større økonomisk frihed.

Byen Kuresaare, på øen Saremaa i Estland

På Sareemaa lagde vi til i den største by på øen, Kuressaare, hvor der fra havnen er udsigt til den smukke velbevarede borg. Der var 15 minutters gang til byens centrum. Her er det som at træde ind i en tidslomme af gamle velbevarede huse. Lyden af levende folkemusik og dans mødte os på byens torv, hvor vi også fejrede ankomsten til Baltikum med en kold øl.

Vi tilbragte et par dage på Sareemaa. Den ene blandt andet med besøg på borgen, hvor der var indrettet et flot og meget informativt museum om landets historie. Øen kaldes på dansk for Øsel, og har være dansk ejet fra 1560-1645.  

Der var operafestival i et stort telt inde i slotsanlægget. Selv om vi ikke er store opera entusiaster, lod vi ikke chancen for at opleve Puccinis Madame Butterfly gå os forbi. Iført det finest tøj, vi kunne fremskaffe, vandrede vi til slottet i selskab med et udsnit af Estlands bedre borgerskab. Flere af dem var indlogeret på spa-hotellerne nær slottet. Operaen blev en stor musikalsk oplevelse. Sankt Petersborg Kammeropera og det store orkester leverede en flot præstation, og vi kan nu vinge endnu et af musikhistoriens store værker af.

Næste dag lejede vi en bil, så vi kunne komme rundt på øen, der er lidt mindre end Fyn, men kun har ca. 32.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i hovedbyen Kuressaare. Dette var meget bemærkelsesværdigt, når vi kørte rundt, da de fleste byer bare var spredte huse. Ellers var det meste skov og indimellem dyrkede arker og enge. Øen er kendt for sine gamle restaurerede vindmøller, Estlands ældste stenkirke og søen Kaalijärv, der er dannet i meteorkrater. Meteornedslaget er dateret til omkring 700 f.Kr. fødsel. Vi besøgte også to havne, der virkede ret øde, men uden tvivl havde fået nogle EU-midler til fornyelse.

Biltur på Saremaa, til bl.a. meteorkratersø

Fra Sareemaa sejlede vi til den lille ø Ruhnu. Her opdagede jeg for første gang, at man altid hejser nationalflaget, når en ny nationalitet kommer til havnen. Og eftersom vi på disse kanter ofte er den eneste danske båd i havnene, har vi oplevet det danske flag blive hejst alene for os flere gange. I den forbindelse må vi med en tåre i øjenkrogen fortælle, at vi har mistet vore flag – med stang og det hele. Vi opdagede det, da vi kom til Sareemaa. Stangen var ikke bundet fast til båden, så det må have arbejdet sig op fra holderen i løbet af natten i den urolige bølgegang. Vi sejler nu rundt med et lille meget gammelt og trevlet splitflag, som vi har hejs op i agterstaget.

Øen Ruhnu midt i Riga bugt

Vi havde kun aftenen til rådighed på Ruhnu, og gik en tur til den lille by midt på øen. Det var omtrent som at befinde sig i en historie om nybyggere som i Det lille hus på prærien. Der er ca. 60 fastboende på øen, foruden en del feriegæster om sommeren. Trods det kan øen prale med skole, to kirker, museum, brandstation, sygehus og to butikker.

Vores sydligste destination i Baltikum blev Letlands hovedstad Riga, som ligger 7 sømil op ad floden Daugava. Vi ankom en meget hed eftermiddag. Vi valgte havnen i indre by, som var her de unge hang ud med drinks på barer og bænke. Ikke noget med fancy havnepromenader men en god blanding af det hele. Et ydmygt havnekontor og en purung og venlig havnefoged, der ikke havde travlt med at inkassere havnepenge.

Riga

Når vi kommer til en stor by, vil vi gerne have et bredt indtryk af byen. Det gør vi ved, helst til fods, at bevæge os rundt i de forskellige bydele, men starter gerne i centrum. Riga har en fantastik flot velbevaret gammel bydel med huse bygget i jugendstil. På den anden side af floden var det tidligere arbejderkvarter med smukke gamle træhuse. Trafikken var tæt og larmende.   

Riga

Vi tog sporvognen til byens hipsterkvarter, hvor vi fandt et sjovt og kreativt område med små barer og restauranter, som kun knap var vågnet efter nattens festligheder. Et enkelt sted var det dog muligt at få serveret lidt frokost, så vi kunne hvile vores trætte ben og få stillet tørsten og sulten.

En kuling ventede forude og med fare for at ligge indeblæst i Riga, sejlede vi nordpå og fandt den lille lettiske havn Kuivizi – godt beskyttet i alle vindretninger. Havnen lå ved et feriested med et hotel, en ferielejr for børn (arrangeret af militæret) og nogle feriehuse. Vi var eneste gæstebåd ved den lille anløbsbro. Oven for broen var sejlklubbens hus med sauna og vildmarksbad, som kunne lejes. Vi blev vidne til festlige lejligheder, hvor lettere festede med vodka, øl, havbad, vildmarksbad og saunature.

Kuivizi

Vi endte med at blive ret glade for stedet. I den lille by Kuivizi fik vi oplevelsen af det autentiske Letland. Vi så storke, som det siges, at man ikke undgår, når man tager på landet i Letland.  På alle sider af byen, var det skov og atter skov. Bortset var vandsiden, hvor der nord for byen lå et stort naturreservat, hvortil vi tog på vandretur.

Øen Hiiumaa i Estland

Blæsevejret var ovre, og vi sejlede det sidste stykke op til Tallin, blot med et enkelt stop på øen Hiimuaa, en færgehavn og fin lille lystbådehavn, ikke nogen by men kun spredt bebyggelse. Til gengæld var der heftig trafik med færgen til og fra fastlandet, blandt andet store lastbiler lastet med træ fra skovene.

Den 6/8 nåede vi Seaplane Harbour i Tallin. Havnen har fået sit navn, da den tidligere har været en Vandflyverhavn. Omkring hangaren er der bygget et stort museum, Seaplanemuseum, som desværre var lukket grundet restaurering.  

Tallinn

Tallin har en imponerende historisk bydel, med meget smukke og velbevarede huse beliggende i hyggelige små og snørklede gader. Et flot grønsags- og marked i den vestlige bydel, hvor det bugner med bær og andre lokale råvarer, fx kantareller, som vi ikke så i Letland. I både Estland og Letland valfarter befolkningen til skovene i sensommeren og efteråret for at forsyne sig med svampe og bær. Man har en stor tradition for at sylte og fermentere, så der er forråd til vinteren. Og for ikke at forglemme var det i Tallin, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen og hjalp danskerne, ledet af Valdemar Atterdag, til sejr over esterne.

Tallinn

Vi ville gerne besøge en af Estlands nationalparker, og tog på dagstur i en lejet bil til Lahemaa nationalpark, der starter ca. 50 km nordøst for Tallin. Parken dækker et areal på 650 m2 og består mest af skov med søer, moser, floder historiske godser og små fiskerlandsbyer. Der lever vilde dyr i skovene, fx bjørne ulve, elge og bævere. Det blev en spændende dag, hvor vi vandrede kortere ture i skov, ved vand og højdepunktet i Viru Bog – et stort moseområde, hvor man mere end halvdelen af den 5,5 km lange vandretur går på broer, der er bygget over mosen. Jeg fik en badetur i en af søerne i det pure rene vand, der var lunkent i overfladen og iskoldt nede ved fødderne. En meget smuk og anderledes natur fra noget, vi tidligere har mødt.

Lahemaa nationalpark, Estland

Samme aften ramte en hård kuling med vind fra nordøst – netop den vindretning, hvor havnen var mest ubeskyttet for dønninger. Havnefogeden forsikrede os dog ved ankomst om, at det ville blive fint. Det viste sig imidlertid at blive en temmelig urolig nat, hvor det rykkede voldsomt i båden og dermed også i skibets besætning. Det er netop for at undgå sådanne nætter, at vi altid er meget omhyggelige med, hvilken havn eller ankerplads, vi vælger, så vi ligger godt beskyttede i forhold til vejrudsigten.

Vi forlod Tallin og hermed de baltiske lande den 8. august med kurs mod Helsinki. Endnu en storby ventede og den 4. hovedstad på sommerturen.   

Se vores rute

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.