Rejsebrev nr. 7 – Porto Santo

Vulkanøen Porto Santo blev foreløbig det længste stop på vores togt, og her kom vi for første gang til at føle os næsten hjemme. Den lille ø befolkningsmæssigt på størrelse med Samsø, ca. 5000 indbyggere, er et fantastisk sted. Et yndet turistmål for portugisere fra Madeira og fastlandet, men vi mødte også mange englændere og tyskere. Turistsæsonen var ved at være slut, og øen var derfor ikke domineret af turister. Der er en lille lufthavn på øen. Tidligere måtte man flyve hertil, hvis man skulle til Madeira. Fra Porto Santo går der en lille færge til Madeira.

Hvis du vil ha dig et godt job, så flyt til Porto Santo, blev for os et gennemgående motto. Måske ikke det bedst betalte men no stress. Der er politi på hvert gadehjørne. Har de brug for en kop kaffe gør de lige stop på en af de lokale caféer. De viser sig også af og til på stranden, så her blev vi også passet på. På stranden var der livreddere, som sad i en noget der lignede en golfvogn og skabte sig overblik over det begrænsede antal badegæster mens de spiste sandwich. Da vi skulle indregistreres på havnekontoret blev vi mødt af et utroligt venligt personale. Hver havde sin funktion, men kun én talte nogenlunde forståeligt engelsk. Efter indregistrering, dvs., at vi opgiver alle oplysninger om båden, personlige oplysninger m.v., blev vi vist ind på politiets kontor, som skulle have de samme oplysninger. Senere på dagen bankede to kvindelige toldere på båden, som bad om samme oplysninger og selvfølgelig også lige skulle sikre sig, at vi hverken havde guns, drugs og kun alkohol til eget forbrug med ombord. Under registreringen opdagede de, at de havde forvekslet os med en tysk båd, hvilket de morede sig meget over og gav sig GOD tid til at grine færdig.

Strandvagterne har ikke travlt

GOD TID har de i Portugal og udpræget i Porto Santo lige fra kassedamen i supermarkedet til tjeneren på den restaurant, hvor jeg endelig fik lært at spise pulvo, den ottearmede blæksprutte. Vi havde fået anbefalet en lille restaurant oppe i bjergene, hvor vi som en del af servicen kunne blive hentet og bragt tilbage til marinaen med minibus. Nok den eneste måde, de kunne sikre kunder på. Vi fik den skønneste mad inspireret af lokale råvarer og gamle traditioner, æstetisk anrettet i smukke omgivelser. Utrolig venlig betjening, men aldrig har jeg set en vin blive åbnet og skænket med så langsomme bevægelser. Nærmest helt mediterende. Og den grillede blæksprutte var så lækker og slet ikke gummiagtig. Klaus var især glad for desserten, som vi selv var henne at vælge i montren: Et stort stykke chokolade cheesecake!

Porto Santo bød på mange skønne oplevelser. Vi lejede cykler, mountainbikes, i tre dage. Set i bakspejlet var det nok lidt ambitiøst, da det kun går op eller ned ad bakke. Ingen af os havde dog lyst til køre på scooter, hvilket også var en mulighed på de stejle og nogle gange ujævne veje. Dernæst mente vi ikke, at øen var større, end den kunne ses på cykel. Og det gjorde vi, og kom i topform! Vi cyklede op til den næsthøjeste top, Pico Castelo 437 m.o.h. Vi svømmede i svømmebassiner skabt naturligt af klipperne.

Vi oplevede de smukke strukturer i klippen, som lignede orgelpiber på Pico Ana. Ved det østligste punkt badede vi ved en meget smuk badestrand ved en klippekyst med det skønneste vand. Vi oplevede nordkysten, barsk, råt og overvældende landskab.

Porto Santo er tør, og det regner ikke meget i løbet af året. Alligevel dyrkes der grøntsager og frugt, fx vandmeloner og bananer.  Kartofler og gulerødder vokser langsomt og bliver søde og smagfulde. Der dyrkes vin, som laves til øens egen Porto Santo vin. Den er de meget stolt af, speciel i smagen, men vi fik den med polvo escabeche, blæksprutte, på en lille restaurant ejet af vinbonden selv, og den smagte skønt. Hertil hjemmebagt brød lavet af mel fra druekerner.

I Vila Bal Eira, øens hovedby ca. 1,5 km fra marinaen, var der Columbusfestival de sidst dage, vi var på øen. Her så vi selve Columbus’ skib komme sejlende. Der var musik, dans, teater og boder med mad og lokal kunsthåndværk tre dage på byens torv. Det var tydeligvis en stor årlig begivenhed med mange lokale deltagere. Festlighederne startede ved otte tiden om aftenen og fortsatte mindst til midnat.

Columbus kommer til byen

Columbus boede i en periode på Porto Santo, og vi var selvfølgelig inde at se huset, som sandsynligvis havde været hans hjem.

På Porto Santo fik Klaus og jeg endelig rigtig gang i violinerne, som stadig er intakte. Vi mødte Allan og Anette fra den danske båd Nala Danica. Allan havde taget sig guitar med. Vi dannede hurtigt bandet The Sound of the vikings. Vores debutkoncert forgik i kahytten på Nala Danica for særligt inviterede. Programmet var overvejende nordisk, en blanding af folkemusik og sange fra den danske sangskat. Nu må vi så se, om succesen fortætter i Funchal på Madeira, hvor vi mødes igen.

Allan fra Nala Dancica

Inden vi forlod Porto Santo havde vi en meget vigtig opgave, der skulle løses og udføres. Det er traditionen, at sejlere der kommer til øen maler et molemaleri på molen, som en måde at sætte et spor på. Mange var utrolig flot udført og andre mere simple. Klaus fik lavet en fin skabelon, som vi med bagepapir fik overført til en ledig plads på molen. Malingen havde vi købt i byen. Blot manglede vi den røde farve til det danske flag inde i g’et. Jeg kom i tanke om min røde neglelak, som reddede det synlige danske afsæt.

Molen i Porto Santo

Den 18. september sejlede vi de 41 sømil til Madeira. Fra havsiden så vi den meget specielle landingsbane i lufthavnen. Jer der efter 2000 har været på Madeira ved, at den står på enorme søjler, som går ned i vandet var klippeafsats. Vi så fly, der vendte ude over havet, hvorefter de fløj tæt ind til klippen og landende her. Et imponerende syn. I lørdags hentede vi Lea, Klaus’ datter i lufthavnen. Hun skal være med os 2-3 uger og sejle med til de Kanariske øer, som kun er en sejlads på ca. 2 døgn.

Dette rejsebrev stopper her, men I kan glæde jer til næste nummer, hvor vi vil fortælle om halsbrækkende bjergkørsel, levadavandringer og storslåede naturoplevelser på Madeira.

NB:

Opdatering på tekniske udfordringer: Vi har ikke haft tekniske nedbrud et stykke tid. Vores GPS snyder os nogle gange for nogle sømil, og det går ikke, for når vi kommer hjem, skal vi jo kunne fortælle, hvor langt, vi har sejlet. Det fik vi i første omgang løst ved at tage GPS’en med i bilen til Algarve, altså var den tændt på motorvejen, hvor vores båd så sejlede. Da vi nåede til 3582 fik jeg ordre på at slukke, for nu var den med igen. Sidenhen har Klaus fundet ud af, hvordan man ændrer tallet.

Vi har et lille problem med VHF ’en, der indimellem udsender nogle forfærdelige alarmer. Dette efterfølges af en besked, man alligevel ikke forstår. Det er især træls om natten, hvor alarmen er værre en den værste alarm på vækkeuret. Om dagen har vi en turnusordning, så vi skiftes til at gå ned i kahytten og afbryde den. På to-do listen står der, at Klaus skal ringe til producenten.

Sidst men ikke mindst: Vi spiser stadig mange is, drikker masser af skøn vin og nyder sommervarmen, hvor vi kan sidde længe uden om aftenen i shorts og bare arme.

Se flere billeder

6 thoughts on “Rejsebrev nr. 7 – Porto Santo

  1. Hi there! Nice to hear about your tour, thanks for sharing, can’t wait for the next letter. We are fine
    Came back from DK yesterday and had and event going on for mastercard for 300 people, i had to do 35 centre pieces in 2 hours. Done it👏
    Claus had birthday and we went there (Sonderborg) to celebrate with him, we spent the time going to parks, legoland and more, Luca and Tomas were 😁 delighted. We got to know the place he lives and work and it is a very beautiful small town. Poul will be here until next week.
    Hope you continue a happy journey,
    Love
    Rai

    1. Dear Ray

      Thank you for the nice comment. We have enjoyed our time on Madeira and look forward to the Canarian Island. Tomorrow we leave Funchal and go to Santa Cruz at Tenerife. Lea is whith us now, so we are 3 on bord. Nice to hear, that Claus lives in a good place. Hope her also will be happy with hos job.

      Lots of greetings to all of you, Poul, Claus, André, Dani an the to boys😊

      Love

      Ulla

  2. Det lyder godt nok dejligt, OG i går absolut ikke glip af noget her i DK. For mit vedkommende er det arbejde, spise sove, arbejde spise sove lige for tiden. Glæder mig til jeg bliver pensio ha ha 😊 så kunne det være jeg skulle tage en tur til Poto Santo og få mig et retrætejob på stranden ha ha

  3. Kære Ulla og Claus
    Tak for de forrygende rejsebreve fra Porto Santo🏝️🎻+🎻

    Det lyder virkelig til, at I nyder livet og lader eventyret komme til Jer.

    Efteråret er mildt 🍂🍄🌤️☀️og vi har haft et par dage med højt til himlen.

    Jeg glæder mig til beretningen fra Madeira og ønsker Jer alle tre alt godt på rejsen til de kanariske øer⛵️

    Kram fra Lena

  4. Kære begge

    Det er altid godt at blive mindet om at livet kan leves uden stress. Mon ikke bademesteren i Porto Santo i bund og grund har det godt?

    Til det kulinariske – vi danskere har helt bestemt undervurderet blæksprutten. Over en periode på mange år er vi alle fire kommet til at holde af den mere og mere. Den rummer virkelig mange muligheder ved en kærlig servering.

    Sikke nogle flotte billeder. Bjerge, vand, strand og såmend lidt sol. Det er altid en smuk kombination.

    Fortsat rigtig god rejse!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.