IndlægRejsebreve

Fugas sommertogt 2020, del 4

Kosterøerne den 18/8 – Egå den 9/9 2020

Risskov den 4/11 2020

Det er nu næsten 2 måneder siden, vi vendte hjem. Det kræver altid noget tilvænning at vende tilbage til hus, hjem og hverdag efter længere tid til søs. Det bedste er gensynet med familie og venner, som vi selvfølgelig savner, når vi ikke kan ses i en tid.

Kostersund

Der er så smukt på Kosterøerne. – øerne med de mange solskinstimer. Vi var her sidst i 2016 på vej hjem fra Oslo. I højsommeren er her altid mange turister og godt fyldt op i havnen. Denne gang kom vi uden for højsæsonen, og der var ganske stille og roligt. Vi lejede cykler på Sydkoster og cyklede rundt en dag til omtrent hver en by og havn. Dette blev den sidste sommerdag i et stykke tid.

I stik modvind og delvis regn kæmpede vi os sydpå. En overnatning i det smukke Guldholmen, hvor de fine huse er bygget på en klippe, var desværre indhyllet i gråvejret. Næste dag ankom vi til Göteborgs indre by. Vi betalte vores hidtil dyreste havnepenge, for vi havde besluttet at være turister her et par dage.

Gøteborg – Lilla Bommen og Gøtakanal bådene

Göteborg er en fin by, og vi brugte en dag på sightseeing til fods. Vi var blandt andet oppe på fæstningen og spiste kanelbullar på en café i den gamle bydel Hage. Det er tydeligt, at Göteborg, som så mange andre større byer i Skandinavien, er en by i udvikling, for der var gang i et hav af byggerier omkring os.

For meget vind fra den forkerte retning fik os til kun at sejle 13 sømil til Donsö, hvor vi blev en dag i den kraftige blæst. Vi gik en dejlig tur på den ellers meget stille ø.

Fra Donsö havde vi en overnatning i Falkenberg, hvor der ligger en lille havn klemt inde mellem industri og skibsværfter. Vi kan godt lide sådanne havne, der emmer af autentisitet. Sejladsen gik i øvrigt rasende stærkt, 6,5 – 7 knob det meste af tiden grundet en god portion medvind, medstrøm og en dansk sejlbåd, som lå bagved og pressede på. Nok det tætteste, vi har været på kapsejlads i Fuga.

Kullen fyr og Mølle

Næste stop blev Mölle på Kullen. Kullen et storslået naturreservat, som består af et 8 km langt bjerg, hvorpå der findes både bøgeskov, lynghede, eng og småøer. Kysten er et af Sveriges få marinereservater. Ved indsejlingen til Mölle ser man den smukt anlagte by med de gamle badehoteller, der stadig er i funktion. Vi var én ud af 3 gæstebåde i havnen, så igen et stort plus at komme uden for ferietiden.

Vi havde en skøn dag på vandretur fra Mölle ud til fyret på halvøens sydspids. Fyret er fra 1900 og står 78,5 meter over havet. Det er det kraftigste fyr i Skandinavien og kan ses 50 kilometer væk.

På Kullen er der den dejligste iskiosk på havnen, som betjenes af en sød ældre dame. Der var lækre hyben og massevis af brombær, som jeg forsynede os med.

Vi kom tilbage til danske farvande den 28. august. Vi havde besluttet os for en uges tid i København for at se familie og venner. Det var så skønt, at de havde tiden til at være sammen med os. I mere end 2 måneder, var vi kun os to og faktisk ikke selskabelige med andre, end hinanden. Så tak til Peter, der inviterede os på restaurant i Espergærde, til Keld og Lene for dejligt selskab, sushi og Kelds lækre ostekage. Tak til Ane og Kresten, for en hyggelig og aktiv eftermiddag ved Svanemøllen, til Birgit og Boy, for besøg og dejlig middag i Gentofte. Tak for en super hyggelig aften i Søborg med lækker mad, vin og masser af snak hos Allan og Anette, som vi mødte på vores langtur. Tak til Svend-Erik fordi du lagde vejen forbi Kalkbrænderihavnen og sidst med ikke mindst til Lea og Esben, der sejlede med os ud til Flakfortet og for den lækre brunch, vi spiste nogle dage senere sammen med Lea på den café, som Esben bestyrer, i indkøbscentret Waterfront i Tuborghavn.

Vi lå først i Svanemøllehavnen, men alle både er hjemme nu, og efter nogle dage, var der ingen ledige pladser, så vi rykkede over i Kalkbrænderihavnen, tæt på byggepladserne på Nordhavn, larmende maskiner dagen lang, men de stopper heldigvis om aftenen. Vi holder meget af et morgenbad ved vinterbadeklubben ved Svanemøllen. Nu måtte vi så gå/løbe de ca. 1,5 km derud.

Jeg fik afprøvet et længe stort ønske ved Svanemøllen, idet jeg lejede et paddleboard en time, for at se, om det var noget. Jeg har længe misundt dem, vi møder, som har sådan et med på deres båd. Og ja, det var en mega god oplevelse, så nu må vi se, om der med tiden kan blive plads til et oppusteligt et af slagsen på Fuga.

Når vi er i København plejer vi gerne at give os tid til at udforske nye og gamle steder. Vi gik langt ud på Nordhavn, forbi blandt andet Meyers Madhus og endte ude i Skudehavnen, som man har flyttet fra hvor den tidligere lå. Altså hele havnen, både broer, både og den lille by, hvor folk bor i containere og andre kreative boliger.

Vi debuterede med mundbind i den københavnske kollektive trafik. Den nyeste metro M3 havde foreløbig endestation 5 min fra Kalkbrænderihavnen, så den benyttede vi til en tur til centrum.

Vi besøgte Glyptoteket, hvor jeg ikke har været før. Skøn og smuk bygning at bevæge sig rundt i, men så stort, at man umuligt kan nå at fordybe sig i de mange udstillinger. Vi sluttede af med gratis kaffe i caféen, da vi havde udfyldt et ikke så lidt omfattende spørgeskema.

Tiden var ved at være inde til at sejle det sidste stræk hjem til Aarhus. Vindretningerne så ikke alt for lovende ud, men det gik faktisk meget godt alligevel. Vi valgte at gå syd om Sælland, da her var størst mulighed for at komme i læ af noget kraftig vestenvind. Keld skulle sejle med os i nogle dage.

Askø

Første stop blev Rødvig, som vi nåede en sen eftermiddag efter en blæsende sejlads på kryds. Dagen efter nåede vi Vordingborg i en mere behagelig vind. Vi nød en dejlig middag på en restaurant ved Gåsetårnet. Fra Vordingborg sejlede vi ned i Smålandsfarvandet til den lille ø Askø, en meget lille havn på en meget flad ø. Fra Askø går der en dæmning over til Lilleø. På begge øer dyrkes der masser af æbler og pærer på grund af det milde klima. Claus Meyer har sine æbleplantager på Lilleø, og efter en tur derover kom vi hjem med en kæmpe pose frugt suppleret med det, vi samlede undervejs.

Keld afmønstrede i Nyborg, hvor vi var kort inde at vende. Vinden var fordelagtig til at sejle videre på, så vi fortsatte til Kerteminde. Sidste stop, og næsten som at komme hjem, blev Samsø. Vi sejlede ind i Ballen, hvor John og Ulla, som bor på Samsø, kom med kage til kaffen. Som altid hyggeligt. Om sommeren er Ballen en overfyldt havn. På denne tid af året er der masser af plads. Vejret var dejligt, og der var stadig rester af liv fra en helt sikkert livlig sommer.

Vi ankom til Egå den 9. september, på min fars (og brors) fødselsdag. Det var derfor oplagt at invitere mine forældre til at komme og tage imod os, så vi herefter kunne fejre min fars fødselsdag med kaffe, kakao og kage.

Endnu en langtur har fået en ende. Det blev til 1996 sømil. Vi er blevet en masse erfaringer og oplevelser rigere. Vi vender hjem til en anderledes hverdag end sidst, idet jeg ikke med det samme skal tilbage til arbejdslivet. Dette giver os muligheden for en masse tid sammen, for eksempel tid til sammen at laver planer for næste sejlsæson. Inden da, er Fuga gået i vinterhi, masten er taget af, hynderne er kommet på loftet og hun har fået en ny og fin vinterplads i Egå, hvor vi passer godt på hende, indtil det bliver forår igen.

se billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *