Første beretning fra vores langtur.

Vi har nu været undervejs en uge, og det er faktisk ret mærkeligt at kalde os selv for langturssejlere, for vi har ikke helt fundet ind i vores nye rolle og hverdag.

Torsdag den 15. juni fik vi en fin afsked med venner og familie inden afsejling fra Egå. Det var dejligt, at mange var mødt op for at vinke, men også uvirkeligt og vemodigt. Vi havde haft nogle meget travle uger med at nå de sidste forberedelser, og nu var vi nået dertil, hvor vi kunne slippe fortøjningerne og drage ud på det lange eventyr.

Første sejldag gik fra Skødshoved til Lundeborg i hård vind. Ulla måtte ligge på langs i cockpittet det meste af dagen, men Skipper førte os godt i havn. Undervejs måtte Ulla vælte ned i cockpittet for at lede efter Klaus’s ca. 6 par briller, som han ikke kunne finde, og som Ulla ikke kunne huske, om hun havde stuvet. Heldigvis blev de fundet, men det gav lige et sug i maven hos både skipper og fruen. Vi har sidenhen haft flere lignende episoder😊

Vi har allerede nu opdaget, at livet som langturssejler kan være fantastisk men også give visse bekymringer. At sejle på en solskinsdag med god fart ned gennem Østersøen, at komme dejlig træt og vindblæst i havn og få sig en vel fortjent drink, og senere spise noget dejligt mad, som Ulla nyder at forberede i pantryet, imens Klaus studerer vejrudsigter. Tanken om at have TID selvom der hele tiden skal planlægges og så alligevel have travlt med at udnytte vinden til at komme nærmere vores mål er noget af det, der vækker positive følelser,

Bekymringer har vi også stiftet bekendtskab med. I Cuxhaven opdagede vi, at der lå vand under dørken. Efter nærmere studie fandt Klaus ud af, at det måtte stamme fra stævnvnrørspakningen ved skrueakslen, som er begyndt at lække en smule. Ikke alvorligt, men alligevel irriterende med vand i bunden af båden, hvor Ulla gerne vil opbevare grøntsager. Så vi skal nok overveje at få båden på land på et tidspunkt.  Ved at opsamle vandet i en lille bakke i motorrummet og tømme den jævnligt, vil vi kunne leve med problemet et stykke tid.

Næste udfordring startede også med vand under dørken. Denne gang stammede det fra vandtanken, hvor en utæthed ved det nye inspektionslåg forårsagede vand i båden. Klaus måtte i gang med sin fugemasse, som vi i skrivende stund ikke har konstateret om virker.

Vi har haft dejlige oplevelser på vandet. Gennem Kielerkanalen havde vi skønt sommervejr. I slusen ved indsejlingen lå vi side om side med de store fragtskibe, da den mindre sluse til sportsbåde er under reparation. I Cuxhaven som er havnen, hvorfra man går ud i Nordsøen havde vi et hyggeligt besøg af bådens tidligere ejere Heiko og Magrit.

Efter en hviledag i Cuxhaven var vi ude på vores første døgnsejlads. Det gik rigtig fint, og Ulla tog en nattevagt alene på ca. 2 timer i det trafikerede Nordsøen.  Altså var det Skipper der trak det store læs. Men alting skal trænes og øves. Ulla har efterhånden fået styr på de vigtigst knob. Samarbejdet omkring havnemanøvre og fortøjning samt slusning kræver også træning. Det stod klart den dag Ulla fik en mindre skade på sin hånd under fortøjning.

På grund af de kommende dages kraftige vestenvind, valgte vi at søge indenlands via den ”stående masterute”, så nu sejler vi på de hollandske kanaler. Det er ret idyllisk men indenlands er det også blæsende og ikke så varmt. I går oplevede vi et voldsomt tordenvejr og valgte at fortøje i siden af kanalen, hvor vi overnattede. Måske går turen til Amsterdam, inde vi atter skal finde til Nordsøen og vente på god vind til at komme længere sydpå og senere stikke over til England.

Se flere billeder