Rejsebrev nr. 9 – Madeira

19.– 28. September

Gang på gang har vi erfaret, at det er en fordel at være lille (selvom vi tænker stort). Med sine 31 fod er der altid plads til Fuga. I hvert fald har vi endnu har vi ikke oplevet andet. I Funchal reserverede vi for første gang på turen en havneplads i deres nye marina. Her kunne vi dog ikke garanteres at blive liggende, så vi var heldige at få en plads i den gamle marina, der ikke har mange gæstepladser. Når vi fortæller bådens størrelse på havnekontoret, kan man se, at de ånder lettet op, for så er der en chance for, at vores ønske imødekommes. Prismæssigt er det også billigere at sejle i en lille båd. Prisen regnes ud efter bådens længde og nogle gange også bredden. I Funchal gav vi 16 Euro pr. nat og det er billigt. Nogle gange er der rabat, hvis man bliver i en havn i længere tid. De dyreste havnepenge betalte vi i England. Toppen var 34 pund i Brixham. Læs flere Rejsebrev nr. 9 – Madeira

Rejsebrev nr. 8 – Algarve og Lissabon

  1. august – 2. september

I dette rejsebrev skruer vi tiden tilbage, for vi har endnu ikke fortalt jer om Lissabon og Algarve.

Rejsebrev sluttede ved poolen i min onkel og tantes hus ved Vilamoura på Algarvekysten i Portugal. Min onkel så vi kun den først aften, da han skulle rejse til Brasilien i forbindelse med sit job. Min tante var næsten heller ikke hjemme. Hun laver blomsterdekorationer på Hotel Pine Cliffs, et kæmpestort hotel i Albufaira. Hun gav os rundvisning der, hvilket er som at befinde sig i en amerikansk spillefilm, smukt og luksuriøst. Kongen fra Saudiarabien havde netop boet der i 14 dage.

Vi nød for en stund at have GOD plads, en stor seng og et lækkert badeværelse. Vi tilbragte mange hyggelige timer med familien og Marselli fra Brasilien. Marselli er brasilianer og hjalp Ray på hotellet i sin ferie fra jurastudiet i Tyskland. Daniela, André og Thomas er flyttet tilbage til Portugal efter nogle år i Rio, bor nu i Lissabon og var på ferie på Algarve. Sprogligt er vi efterhånden ved at føle os ret internationale. Vi taler meget engelsk, for det er det sprog, de fleste forstår….lige med undtagelse af franskmændene. Læs flere Rejsebrev nr. 8 – Algarve og Lissabon

Rejsebrev nr. 7 – Porto Santo

Vulkanøen Porto Santo blev foreløbig det længste stop på vores togt, og her kom vi for første gang til at føle os næsten hjemme. Den lille ø befolkningsmæssigt på størrelse med Samsø, ca. 5000 indbyggere, er et fantastisk sted. Et yndet turistmål for portugisere fra Madeira og fastlandet, men vi mødte også mange englændere og tyskere. Turistsæsonen var ved at være slut, og øen var derfor ikke domineret af turister. Der er en lille lufthavn på øen. Tidligere måtte man flyve hertil, hvis man skulle til Madeira. Fra Porto Santo går der en lille færge til Madeira.

Hvis du vil ha dig et godt job, så flyt til Porto Santo, blev for os et gennemgående motto. Måske ikke det bedst betalte men no stress. Der er politi på hvert gadehjørne. Har de brug for en kop kaffe gør de lige stop på en af de lokale caféer. De viser sig også af og til på stranden, så her blev vi også passet på. På stranden var der livreddere, som sad i en noget der lignede en golfvogn og skabte sig overblik over det begrænsede antal badegæster mens de spiste sandwich. Da vi skulle indregistreres på havnekontoret blev vi mødt af et utroligt venligt personale. Hver havde sin funktion, men kun én talte nogenlunde forståeligt engelsk. Efter indregistrering, dvs., at vi opgiver alle oplysninger om båden, personlige oplysninger m.v., blev vi vist ind på politiets kontor, som skulle have de samme oplysninger. Senere på dagen bankede to kvindelige toldere på båden, som bad om samme oplysninger og selvfølgelig også lige skulle sikre sig, at vi hverken havde guns, drugs og kun alkohol til eget forbrug med ombord. Under registreringen opdagede de, at de havde forvekslet os med en tysk båd, hvilket de morede sig meget over og gav sig GOD tid til at grine færdig.

Strandvagterne har ikke travlt

Læs flere Rejsebrev nr. 7 – Porto Santo

Rejsebrev nr. 6 – Breaking news- Reportage fra Atlanten

BREAKING NEWS 6-09-2017
Den danske sejlbåd Fuga er i morges nået frem til den lille Portugisiske ø Porto Santo 20 sømil nord for Madeira efter 4 døgns sørejse fra Lissabon. I alt 500 sømil. Besætningen har det godt.

Reportage fra Atlanten – 05-09-2017
Det er ikke så længe siden vi sendte vores sidste nyhedsbrev, men da man ofte har god tid til søs har vi brugt noget af tiden til en lille reportage. Vi sejlede ud fra Lissabon lørdag den 2. september med kurs mod Porto Santo, en lille ø ca. 20 sømil nord for Madeira. Turen på ca. 490 sømil er beregnet til ca. 4 døgn. Indtil videre er det gået fint, selvom vi det første døgn havde store bølger og Ulla blev lidt søsyg. Men efter 1½ døgn har søsygen fortabt sig, og der har også været en periode med roligere bølger.

Læs flere Rejsebrev nr. 6 – Breaking news- Reportage fra Atlanten

Rejsebrev nr. 5 – Fra La Coruña til Lissabon

25. August 2017

 I Gijon troede vi, vi var kommet til varmen, men det blev en stakket frist. MEN vi ved godt,  at vi ikke skal klage, når vi hører om årets danske sommer!

Vi havde glædet os til nogle dejlige, lune og rolige ankerpladser inde I de spanske fjorde. I den første af de 4 fjorde  var det koldt og blæsende, men vi havde den smukke ankerbugt helt for os selv. Selv om vandet var  iskoldt, fik vil alligevel vores morgenbad fra båden. Det springer vi sjældent over, når vi ankrer.

Kap Finisterre (Nordspanien)

Læs flere Rejsebrev nr. 5 – Fra La Coruña til Lissabon

Rejsebrev nr. 2

Her kommer vores næste beretning. Efter som Klaus mener, at der ikke hersker nogle tvivl om, hvem der forfattede den første, giver jeg mig nu til kende og skriver i jeg form.

Vi er nået til Dover i England, efter 15 dage og inden 1. Juli, hvilket vi begge synes er sejt at kunne sige. Under indsejlingen til Dover lærte jeg at betjene VHF’en. Det betyder, at jeg kaldte og snakkede med harbor control personalet, der skulle lede os ind i havnen. Det gik ganske fint og jeg forstod næsten alt, hvad de sagde.


Dover Castle

Læs flere Rejsebrev nr. 2

Første beretning fra vores langtur.

Vi har nu været undervejs en uge, og det er faktisk ret mærkeligt at kalde os selv for langturssejlere, for vi har ikke helt fundet ind i vores nye rolle og hverdag.

Torsdag den 15. juni fik vi en fin afsked med venner og familie inden afsejling fra Egå. Det var dejligt, at mange var mødt op for at vinke, men også uvirkeligt og vemodigt. Vi havde haft nogle meget travle uger med at nå de sidste forberedelser, og nu var vi nået dertil, hvor vi kunne slippe fortøjningerne og drage ud på det lange eventyr.

Læs flere Første beretning fra vores langtur.