Rejsebrev nr. 17 – Gran Canaria og Karneval

Playa Blanca, Lanzarote den 13. marts 2018

Det blev til hele to måneder på Gran Canaria, hvilket ikke oprindeligt var planen, men nogle gange går tingene ikke, som man kunne ønske sig. Det gode er, at vi er kommet videre, og i skrivende stund, er vi i Marina Rubicón, Playa Blanca på Lanzarote. Det går heldigvis meget bedre med Klaus’ ben. Fysioterapeuten i San Augustin, hvor Klaus fik akupunktur, mener at det er en klemt nerve, der er årsag til smerterne. Da det var værst kunne han ikke gå mere end 50 meter. Det satte jo vores togt på en slags standby i forhold til, hvorvidt vi kunne blive nødt til at revidere vores planer. Usikkerheden om, hvor lang tid, der ville gå, inden vi kunne sejle igen udfordrede os begge på forskellig vis, og humøret var indimellem i bund.  Dernæst var det svært at lave noget sammen væk fra båden, da der var næsten en kilometer til nærmeste bus. Vi lånte en cykel af vores søde svenske naboer, hvilket gik fint. Det fik os til at købe en foldecykel, som gør Klaus mere mobil, selv om han nu kan gå en del længere. I går blev han scannet her på Lanzarote, så vi begge er helt trygge ved det lange stræk op til Middelhavet.  Sejlturene fra Las Palmas til Fuerteventura og videre til Lanzarote er gået rigtig fint og det har været vigtigt for os begge at mærke.

Efter La Gomera sejlede vi 4. januar til San Miguel på Tenerife, hvor vi satte Lea og Christina på en flyver hjem. Derfra til Puerto Mogan og Pasito Blanco på sydsiden af Gran Canaria. Vi ankom til Las Palmas den 12. januar efter en fin sejlads på kryds fra Pasito Blanco. Turen nordpå kan være hård, hvis man ikke vælger det rette tidspunkt på grund af accelerationszonerne og nordlige vinde.

Læs flere Rejsebrev nr. 17 – Gran Canaria og Karneval

Rejsebrev nr. 16 – Opdatering – Øv

Hermed en kort opdatering på vores nuværende situation. I skal nok senere få et rejsebrev der beskriver vores oplevelser på Gran Canaria.

Da vi ligger godt i Las Palmas og da vejret i en periode har været mere koldt og blæsende end normalt besluttede vi at blive karnevalsperioden ud for at opleve det fantastiske karneval som strækker sig over 3 uger og som involverer alle i Las Palmas.

Endvidere har Klaus i perioden døjet med nogle Iskias smerter i benet, som vi så regnede med kunne være overstået. Nu er karnevallet forbi og vi vil gerne sejle videre, men desværre er benet ikke blevet bedre. Læger og fysioterapeut er enige om at det ikke er noget alvorligt og at det vil gå over, men kan desværre ikke sige så meget om, hvornår det vil blive godt.   Så i øjeblikket er det desværre dårligt humør og afventning i Las Palmas.

Rejsebrev nr. 15 – Mad og drikke på Fuga

3. særudgave

Kære alle

Det er nu ved at være længe siden I har hørt fra os. Vi har ligget i Las Palmas siden den 17. januar, og man kan vel sige, at vi delvist er gået i vinterhi. Det er koldt, blæsende og regnfuldt meget af tiden, og hvad er så mere passende, end at fordybe sig i simreretter og kagebagning. Vi vil i den anledning se tilbage på kulinariske kokkerier og oplevelser fra vores rejse. Her kommer 3. særudgave af vores rejsebreve, som vil omhandle mad og drikke på Fuga.

Æblecrumble bagt i Omnia gasovn

Læs flere Rejsebrev nr. 15 – Mad og drikke på Fuga

Rejsebrev nr. 14 – La Gomera

La Gomera  29/11 –4/1

Den lille ø La Gomera er 25 km på det bredeste sted. Den ligner nærmest en cirkel, der er skubbet sammen ind imod centrum, så der dannes folder hele vejen rund. Der er ingen lige veje på øen, og for at komme rundt zigzagger man mellem kløfter og dale, hvilket godt kan være kvalmende, hvis man har tendens til køresyge. I gamle dage have øen sit helt eget kommunikationsmiddel, El Silbo, et fløjtesprog der kan nå 3-4 kilometer væk, da lyden bevæger sig frem og tilbage mellem de brede kløfter og dale.

Læs flere Rejsebrev nr. 14 – La Gomera

Rejsebrev nr. 13 – La Palma

3. – 28. november

I løbet af de fire uger, vi var på La Palma, blev vi bekræftet i, at La Isla Bonita (den smukke ø) i høj grad lever os til sit tillægsnavn. Det kan heller ikke være uden grund, at øen hedder La Palma. Det er den mest frodige af De Kanariske øer. Aldrig har vi set så mange bananpalmer dække landskabet og aldrig har vi haft så mange bananer om bord på Fuga. I dette rejsebrev vil vi fortælle om vores oplevelser på lodrette klippevægge, vandreture blandt andet i øens kæmpe krater og på den nyeste vulkan Teneguía, hvor jorden stadig siges at være varm. På La Palma tillod vi os en miniferie med hotelophold i Santa Crux. Og som altid er højdepunkerne møder med søde mennesker. Vi synes selv, at vi lå på den bedste ponton (flydebro) i marinaen, hvilket gjorde, at vi var ret socialt aktive her. Læs flere Rejsebrev nr. 13 – La Palma

Rejsebrev nr. 12 – særudgave BO BEDRE PÅ DIN BÅD

1. december 2017

I dette rejsebrev vil vi fortælle om, hvordan vi bor på Fuga. Det vil nok især interessere jer, der ikke har set vores båd, men vi har tilføjet udstyr og indretningsmæssige detaljer undervejs, så der vil være nyt for alle.

Uanset hvor stor en båd man har, bor man småt i forhold til derhjemme. Vores båd er med sine 31 fod en lille båd, men vi synes den passer fint til os, og indimellem en gast, og vi har alt, hvad vi har brug for. På en båd gælder det om, at indretningen er funktionel, og at man ikke fylder båden op med en masse overflødige ting.

Her ser I Fuga i Marina La Gomera. Vi tørrer tøj på søgelænderet og skøderne til forsejlet. Læs flere Rejsebrev nr. 12 – særudgave BO BEDRE PÅ DIN BÅD

Rejsebrev nr. 11 – El Hierro

den 30/10 – 2/11

Da vi den 30/10 kl. 12 middag ankom til El Hierro vidste vi, at det ville blive den længste distance fra Danmark på dette togt. På Porto Santo mødte vi en tysker, som beskrev øen som VILD, hvilket vi på flere måder kan tilslutte os. Øen ligger langt ude i Atlanten, afsondret fra omverdenen. Den kom først på verdenskortet i 1500-tallet og har i dag ca. 8500 indbyggere. I 2011 begyndte havbunden at syde i marinereservatet 2 km uden for den lille fiskerby La Restinga, den havn vi lå i, da en underjordisk vulkan begyndte at boble og syde. Vulkanen kom aldrig op til havoverfladen, men ødelage livet i reservatet i nogle år fremover. Dette er nu genoprettet, og det er igen populært at dykke og snorkle i området.

Læs flere Rejsebrev nr. 11 – El Hierro

Rejsebrev nr. 10 – Tenerife

30. september – 29. oktober

En hel måned på Tenerife var egentlig ikke tanken fra begyndelsen, men som dagene gik, oplevede vi, hvor rart det var ikke at tænke på næste destination, før vi følte os klar til det. Det er jo et af de privilegier, man har som sejler, for man har sit hjem med sig. Vi havde dage, hvor vi bare var hjemme på båden og dage, hvor vi var turister på den naturmæssigt flotte og spændende ø. Lea var med til den 12. oktober, hvor hun afmønstrede.

I dette rejsebrev fortæller vi dels om highlights fra Tenerife og dels om alt det andet, man oplever i stort og småt som langturssejler, og hvad vi lærer undervejs. Læs flere Rejsebrev nr. 10 – Tenerife

Rejsebrev nr. 9 – Madeira

19.– 28. September

Gang på gang har vi erfaret, at det er en fordel at være lille (selvom vi tænker stort). Med sine 31 fod er der altid plads til Fuga. I hvert fald har vi endnu har vi ikke oplevet andet. I Funchal reserverede vi for første gang på turen en havneplads i deres nye marina. Her kunne vi dog ikke garanteres at blive liggende, så vi var heldige at få en plads i den gamle marina, der ikke har mange gæstepladser. Når vi fortæller bådens størrelse på havnekontoret, kan man se, at de ånder lettet op, for så er der en chance for, at vores ønske imødekommes. Prismæssigt er det også billigere at sejle i en lille båd. Prisen regnes ud efter bådens længde og nogle gange også bredden. I Funchal gav vi 16 Euro pr. nat og det er billigt. Nogle gange er der rabat, hvis man bliver i en havn i længere tid. De dyreste havnepenge betalte vi i England. Toppen var 34 pund i Brixham. Læs flere Rejsebrev nr. 9 – Madeira

Rejsebrev nr. 8 – Algarve og Lissabon

  1. august – 2. september

I dette rejsebrev skruer vi tiden tilbage, for vi har endnu ikke fortalt jer om Lissabon og Algarve.

Rejsebrev sluttede ved poolen i min onkel og tantes hus ved Vilamoura på Algarvekysten i Portugal. Min onkel så vi kun den først aften, da han skulle rejse til Brasilien i forbindelse med sit job. Min tante var næsten heller ikke hjemme. Hun laver blomsterdekorationer på Hotel Pine Cliffs, et kæmpestort hotel i Albufaira. Hun gav os rundvisning der, hvilket er som at befinde sig i en amerikansk spillefilm, smukt og luksuriøst. Kongen fra Saudiarabien havde netop boet der i 14 dage.

Vi nød for en stund at have GOD plads, en stor seng og et lækkert badeværelse. Vi tilbragte mange hyggelige timer med familien og Marselli fra Brasilien. Marselli er brasilianer og hjalp Ray på hotellet i sin ferie fra jurastudiet i Tyskland. Daniela, André og Thomas er flyttet tilbage til Portugal efter nogle år i Rio, bor nu i Lissabon og var på ferie på Algarve. Sprogligt er vi efterhånden ved at føle os ret internationale. Vi taler meget engelsk, for det er det sprog, de fleste forstår….lige med undtagelse af franskmændene. Læs flere Rejsebrev nr. 8 – Algarve og Lissabon