Fugas sommertogt 2020 del 3

Rosendal, Hardangerfjorden den 29/7  – Svenner Fyr, Sørlandet den 17/8

Nordkoster den 19. august 2020

Sommeren er kommet til Fuga. Det er 12 dage, det sidst har regnet, og vi går med shorts og bare arme. Vi har det ikke så varmt, som vi har læst og hørt, det er hjemme i Danmark, men i forhold til vejret i juli og starten af august er sejlerlivet blevet helt sommerligt, og det nyder vi. Vi valgte derfor at tilbringe noget tid på Sørlandet efter, at vi den 9. august rundede Lindesnes fra Nord.

Hardangerfjord fra Dronningstien

Sidste rejsebrev sluttede i Rosendal i Hardangerfjorden. Siden da har vi haft rigtig meget regn, næsten ingen vind og indimellem meget flotte solskinsdage. Vi har været på et par udfordrende, men spændende vandreture. Dronningestien i Rosendal er på 16 km og går mellem Kinsarvik og Lofthus. Højeste punkt er på ca. 1100 m.o.h. Vi startende ud i Lofthus. Her går det stejlt op, indtil man når op på fjeldet. Det sidste stykke går man på Munketrapperne (616 trin), som blev anlagt i 1200-tallet af nogle engelske munke, der slog sig ned her, da de fandt ud af, at området var et godt sted at dyrke frugter, som æbler, kirsebær og blommer.

På fjeldet mødte os synet af sne, lyden af fossende vand og en kølig vind. Smukke udsigtspunkter og en vandretur, hvor det gjaldt om at undgå de værste mudderpøle. Dronningestien en populær tur, hvor vi mødte mange undervejs, dog gik de fleste den modsatte vej. Ruten slutter på en parkeringsplads 4 km fra Kinsarvik. Herfra gik vi til byen og sprang på første rutebåd til Lofthus (1 stop) som, til vores overraskelse, kostede 270 NK for os begge. Turen tog Max 15 minutter.

Vi havde hørt, at man i Hardangerfjorden ikke må misse Rosendal. Et populært sted blandt andet som udgangspunkt for vandreture og ture til gletsjeren Folkefonna. De fleste Nordmænd har nu, slut august,  afsluttet deres ferie, så vi tænkte, at det ville være et fint tidspunkt at komme der. Rosendal er også kendt for Baroniet Rosendal, som er et slot fra 1600 -tallet. Her arrangeres blandt andet en årlig klassisk musikfestival. Slottet var desværre lukket grundet Covid 19.

Bestigning af Melderskin ved Rosendal

Efter en regnvejrsdag i Rosendal kom en dag med skyfri himmel. Den brugte vi til at bestige Melderskin på 1450 meter over havet. Turen blev tur/retur på 14 km, men det blev en heldagsudflugt, idet ruten består af stejle stigninger/nedture på skrænter og i skov, samt bjergklatring fra sten til sten. Belønningen fik vi på toppen, hvor udsigterne over til Folkefonne og over Rosendal var yderst spektakulære.

På ruten mødte vi nordmænd i alle aldre, selv yngre børn gik det udfordrende trek. Nordmænd der vandrer møder os næsten altid med et smil. Det giver ny energi at opleve deres glæde ved naturen, især når benene er ved at være trætte. Da vi var næsten nede fra Melderskin, mødte vi en nordmand, der fortalte, at denne rute var noget af det vanskeligste i Norge. Kan man klare den, kan man klare alt! Den bemærkning tog vi til os.

På vandreturene har vi altid en dejlig madpakke med og kaffe. Vi prioriterer pauser og god tid. Vi har downloadet en norsk app, hvor der er kort over vandreture i hele Norge. Der er beskrivelser af turen og information om, hvad man møder på ruterne. Desuden er der indbygget GPS, så man kan følge med i, hvor man er, og om man er på rette vej. Stierne er ikke altid lige godt afmærkede, så det er virkelig smart.

Vi forlod Hardangerfjorden den 1. august. Herfra sejlede vi til Sævarhaugen, som ligger på øen Stord lidt uden for fjorden. Vi skulle besøge George og hans kone Annbjørg. De er som os medlemmer af Moody Owners Associasion. George er englænder og skriver artikler til medlemsbladet, der dækker Skandinavien. Vi blev mødt med stor gæstfrihed og inviteret hjem til kaffe, aftensmad, drinks og spændede historier i deres dejlige hus i Leirvik.

Utsira

Den lille ø Utsira ligger midt ude i Nordsøen. Den er Norges mindste kommune og har 200 indbyggere. Mange fuglearter yngler her. Øen er desuden en vigtig vejrstation, og jeg husker den blive nævnt, når min far dagligt hørte vejrudsigten på Kalundborg Langbølge. Vi var begge nysgerrige på Utsira, og da vind og vejr tillod det, sejlede vi et smut derud. Det var en særlig oplevelse og gå rundt på øen. Der var mennesketomt på en søndag. Her må være meget barskt, hvis stormen raser. Vi var eneste gæstebåd i den lille havn på sydsiden, men nogle få stødte til senere. Der går en lille færge inde fra fastlandet. Den kan lægge til i både den sydlige og nordlige havn afhængig af vindretningen. Hos den lille købmand Jokeren, med intregreret café kunne man mandag formiddag fornemme lokallivet, da dette tydeligvis var et mødested for øens beboere.

Det har været småt med gode sejladser for sejl i Norge. På strækningen Utsira – Egersund satte vi genakkeren for første gang i år. Det bragte os med fin fart næsten til Egersund, afbrudt af en kraftig regnbyge, hvor vi skyndte os at tage den ned. I Nordsøen kan vandet nogle steder være meget uroligt. Bølgerne er udover selvfølgelig vinden, influeret af strøm, store forskelle i vanddybder og dønninger langvejs fra. Det kan godt give noget søsyge, men jeg klarer det med en søsygepille i ny og næ.

Syd for Egersund lå vi på et par skønne ankerpladser. I Ytre Kalvekilen ved øen Hidra, lå vi meget afsides og alene for enden af en lille fjord. En nordmand fortalte os, at dette havde været et godt gemmested for pirater. I midten af den lille Vig var en flydebro med en sunken motorbåd, der stak stævnen op. Vi lå her et par dage. Indimellem stak en motorbåd næsen ind, men sejlede afsted igen.

Ytre Kalvekilen

En vandretur på Hidra blev igen til heldagsudflugt i ufremkommeligt terræn. Vi lå for Anker i Ytre Kalven. Det var også i Ytre Kalven, at vi fik taget hul på fiskeriet. Vi kunne se nogle store nogle plaske rundt i overfladen i skumringen, og så tog vi ud i gummibåden. Første aften fangede vi en lille fisk. Næste aften én på 1,5 kg. Det var Klaus, der fiskede og mig der gjorde dem i stand. Det var en fiskehandler i Kristiansand, der hjalp os med at identificere arten, som var en Lyr også kaldet lyssej på dansk. Det blev til 3 skønne måltider i forskellige varianter. Siden har vi ikke fanget noget.

Vores fangst
Lindesnes fyr og fyrhavn

Vi rundede Lindesnes i stille vejr og høj sol. Da havet også var næsten fri for dønninger, gav det os muligheden for at gå ind til den lille anløbsbro ved fyret, hvilken er en sjælden mulighed. Trods det var det nervepirrende at passere skærene, men alt gik fint og vi kom op til det smukke fyrtårn, det eneste bemandende fyrtårn i Norge, og fik udsigten derfra fra landsiden.

Vi var tilbage i Sørlandet. Det var sommervejr og de fleste nordmænds ferie var slut. Trods det var der livlig trafik af især motorbåde imellem skærene. Vi har tidligere omtalt Norges ufattelig store antal hytter og fritidsbåde, men det er især bemærkelsesværdigt i Sørlandet, hvor koncentrationen af begge dele syner stor. Omtrent hver en lille ø, er bebygget med mindst én hytte, som regel en stor udgave. Ud fra hver hytte er der ligeledes mindst én, ofte smart, motorbåd parkeret. Trafikken er tæt i farvandene især i forbindelse med weekenden. Det er også vores indtryk, at nordmændenes tit sejler en aftentur i deres motorbåd, som andre tager en cykel- elle gåtur. Dernæst er båden også, et transportmiddel til at komme fra A til B. Morgenerne er de mest rolige. Vores erfaring er, at nordmænd sover længe. Blandt sejlere, er der som regel først liv på de norske både efter 9.

Kristiansand blev første stop i Sørlandet. Dejlig havn og fin by. De norske byer er generelt indbydende med torve – og parkmiljøer, udstyret med masser af bænke og blomsterudsmykning. I Kristianssand har de et lækkert fiskemarked, hvor vi købte forskellige delikatesser til aftensmaden.

Når vi ligger i havn, er der tit praktiske ting som indkøb og tøjvask, der skal ordnes. Vi kan begge godt lide at komme til en by med mellemrum, men herefter er det så skønt at vende tilbage til en naturhavn, hvor der som regel er fredeligt og stille. I Sørlandet var det sværere at finde steder, hvor vi lå helt alene, og hvor vi ikke var omgivet at hytter. Vi var efterhånden blevet ret kritiske, og er flere gange sejlet videre, da et sted alligevel ikke var noget. Landskabet er anderledes end på vestkysten. Klipperne lavere og mere golde. En særlig oplevelse var det at ligge ved Ålsøya lidt vest for Lillesand. Her ligger man mellem lave klippeøer næsten ude i Skagerak og der er ingen hytter!

Sørlandet hvide byer

Vi var kort inde i Lillesand, Lyngør og Risør. Alle hyggelige byer med smukke hvide huse og byer der engang var vigtige for skibsfarten.

Rullestenshus, Jomfruland

Vi lå for anker en enkelt nat ud fra øen Jomfruland, og tog på vandretur på den ret flade ø. Hele øen og havet omkring er nationalpark og meget naturskønt. Jomfruland er dannet af rullesten, formet af isen fra istiden. Rullestensstranden på ydersiden af Jomfruland er er den længste ved Skagerak, ca. 7 km. På indersiden af øen er der sandstrand.

Ankerpladser i Sørlandet

Vi har fået lært at ankre op til en klippe. Det er smart, da man så kan gå i land direkte fra båden. Én gang lå vi langskibs og én anden gang med stævnen fortøjet til land og ankeret, der jo går ned fra stævnen, trukket agterud. Vi har ikke noget hækanker, som nordmændene har, og hvilket er en fordel når man fortøjer til en klippe. Men løsningen med at føre kæden bagud fungerer fint.

Svenner fyr

Gummibåden har ikke været pakket sammen siden første stop efter Kristiansand. Den har bragt os i land på mange spændende øer fra vores ankerplads. Sidste stop i Norge blev den lille Fyrtårnsø Svenner ude i Skagerak cirka 5 sømil fra Stavanger. Her er der en meget smuk naturhavn, hvor vi lå en nat, inden vi sejlede videre mod Sverige. I skrivende stund er vi på Kosterøerne og bevæger os videre ned mod Gøteborg. Det er planen, at vi er i København den sidste weekend i august. Det skulle fint kunne lade sig gøre, hvis vejrudsigten holder. De kommende dage skulle blive gradvist køligere, så vi må nok se i øjnene, at det er slut med shorts og bare arme for en tid. Om sommeren herefter kommer tilbage, inden vi når hjem til Egå i begyndelsen af september, kan I høre om i næstenrejsebrev.

Inden vi slutter helt, skal I lige have lidt kulinariske billeder fra måltider om bord. Vi spiser stadig godt på Fuga. Jeg bager brød og udnytter de lokale råvarer så godt, som det er muligt. I Norge er fødevarer dyre, men med lidt kreativitet, kan det altså sagtens lade sig gøre, at lave dejlig mad uden at bliver ruineret. Kvaliteten af lokale grøntsager er fin. Vi har fx spist norske broccoli og blomkål, kartofler, tomater gulerødder og salat. Vi har købt friske fisk, skaldyr og lammekød til rimelige priser. Vi har ikke spist på restaurant, men derimod en hel del is i sommervarmen. Drikkevarer som vin og øl har vi med fra Danmark. Vi håber nu bare de slår til, indtil vi kommer til Danmark😉

Se flere billeder

2 comments on “Fugas sommertogt 2020 del 3

  1. Hej med I to
    Tak for de fine rejsebeskrivelser, Ulla – med tilhørende fotos. Al den luft og horisont og plads – jeg går vist og murer mig for meget inde mellem buskene i min have!
    Jeg kan se at øllene åbenbart slap op – nu er I søgt til Danmark ! Corona-hverdagen truer…….Vi ses
    Ingvald

    • Hej Ingvald. Ja vi kom til DK i dag. Vi har stadigt et par øller og en flaske vin tilbage. Vi bruger nogle dage i Øresund og glæder os til at ses når vi er hjemme om et opar uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *