Fugas sommertogt 2019

Del 2: Stralsund, Rügen – Trezbiez, Polen

Stralsund har en skyline af kirketårne og gammel bebyggelse, som ikke er spoleret af nybyggede højhuse, som man efterhånden ser det fra de fleste andre større europæiske byer. Byen har udviklet sig til en moderne turistby siden murens fald i 1989. Både Klaus og jeg har være her tidligere. Jeg var her i 1986, hvor der ikke var meget byliv og næsten ingen butikker. Klaus var her i 1992, da man var i gang med at bygge byen op igen, og derfor emmede byen af aktivitet. I dag synes vi, at byen er et besøg værd. Vi var endda så heldige at overvære en NDR liveoptagelse fra Neuer Platz, hvor Kim Wilde var på senen.

VI har været heldige med vinden i de små farvande omkring Rügen. Vu har nemlig kunnet gå for sejl på de flest sejladser, så dieseltanken holder godt. Der er næsten ingen bølger, så sejladserne har været meget behagelige. Fra Stralsund gik vi til Seedorf, en lille hyggelig havn i en lille tysk ferieby.

Vi lejede cykler hos havnefogeden, nogle temmelig tunge sager, og tog på cykeltur med kaffe og madpakke. Et af højdepukterne blev Prora, hvor Hitler byggede et fire kilometer langt hus, da han mente at alle tyskere skulle have mulighed for at holde ferie ved vandet. Her var der plads til 20.000 feriegæster. I dag er man ved at renovere bygningen i form af dyre lejligheder og moderne ferieboliger.

Næste højdepunkt blev badebyen Selin, som var der jeg boede med mine forældre, da vi i 1986 var på ferie på Rügen. Jeg husker hotellet, der lå lige foran den lange trappe ned til vandet. Husene i byen var fine med træudskæringer, men malingen var afskallet og farverne havde mistet deres glans. I dag står det samme hotel med moderne udtryk. Trappen ned til stranden er der stadig, men badebroen, som er byens kendetegn er genopbygget. Der var naturligvis fyldt med turister på den brostensbelagt hovedgade, der går op til den lang trappe ned til stranden.

Vi har fået en ny tradition på Fuga, idet jeg de fleste morgener går til bageren eller den lokale købmand efter morgenbrød. Ikke så meget fordi jeg ikke gider bage selv, men fordi det er en fin måde at opleve morgenstemningen lige der, hvor vi er. Og så må man tage, hvad man kan få. Nogle gange er det lækre croissanter, andre gange må man spise en bolle, der mest minder om pap, og så var der selvfølgelig de skønne hjemmebagte kerneboller fra den lille tuc-tuc på Fejø. I Seedorf kørte bagerbilen rundt til de små byer. Den holdt lige uden for havnekontoret og vippede den ene side op lige som fiskebilen ved Føtex.

Vi var omkring endnu en ferieby, Mönkebude, som endda havde en lille badestrand. Badevandet i Rügens indsø er ikke noget at skrive hjem om, men vi har alligevel været i vandet nogle gange.

På de fleste sejladser her håndstyrer vi det meste af tiden. Vanddybderne er lave og mange steder er der gravet løb, som vi skal følge. Efter Mönkebude sejlede vi de 40 sømil til Stettin i Polen. De sidste 15 sømil sejler man på floden Oder, hvor der på den ene side af floden er fyldt med industri og på den anden side kigger man over et stort naturskønt område. Vi vidste, at Stettin er en større og ikke særlig turistet by. Den er tidligere tysk, men blev polsk igen efter 2. Verdenskrig. Der er bygget en ny marina i centrum, hvor vi fik plads. Marinaen er nabo til et stort pariserhjul og en masse bænke langs vandet, hvor de unge sidder og drikker øl og andre farverige drikke på flaske.

Vi spiste en middag i byen, på en Brasiliansk restaurant. Smagen af frisk kokos fik mig til at tænke varmt på mine rejser til Sydamerika.   

Stettin blev som Stralsund også sønderbombet under krigen, og man har ikke fået skabt den hyggelige midtby, som det ses i andre større tidligere østtyske byer. Man forsøger sig med forskellige turistattraktioner, som dog på den turistrute, vi gik, efter det fine kort, vi fik udleveret på havnekontoret, ikke syner af meget, når det kommer til stykket. Vi oplevede dog til gengæld en meget autentisk polsk større by og et meget broget bybillede.

VI sejlede til en lille polsk havn Trezbiez, hvor vi ankom i en hed aftenstund. Havnen blevet udbygget til flere gæstesejlere og netop indviet denne sommer. Vi nød en kold øl, på terrassen i restauranten tæt på marinaen. Byen er lille, ikke turistet og nok ikke beboet af de mest velhavende polakker. Der var to bittesmå købmænd, der både solgte fersk kød, røget fisk og selvfølgelig morgenbrødJ

Det der forholdsmæssigt fylder mest i de små dagligvarebutikker er drikkevarerne – øl, vin og spiritus.

Vi er nu nået til en milepæl på vores sommertur nemlig Wolin, hvor man mener at vikingebyen Jomsborg har ligget. Det er jo interessant, fordi vi begge er medlem af vinterbadeklubben Jomsborg. Man mener tilmed, at Harald Blåtand døde her. Vi ligger midt inde i byen og kan kigge over på den levende vikingelandsby, som man har bygget, så besøgende kan få et indtryk af, hvordan man levede dengang. En miniudgave af Hjerl Hede.

I morgen sejler vi til Swinuoujscie, hvorfra vi igen skal ud i Østersøen. Hvilken vej vi sejler hjem til Danmark har vi ikke besluttet endnu. Det må vejrudsigten være med til at bestemme, og den bruge vi, som vi plejer, stadig meget tid på at studere.

se billeder