Rejsebrev nr. 17 – Gran Canaria og Karneval

Playa Blanca, Lanzarote den 13. marts 2018

Det blev til hele to måneder på Gran Canaria, hvilket ikke oprindeligt var planen, men nogle gange går tingene ikke, som man kunne ønske sig. Det gode er, at vi er kommet videre, og i skrivende stund, er vi i Marina Rubicón, Playa Blanca på Lanzarote. Det går heldigvis meget bedre med Klaus’ ben. Fysioterapeuten i San Augustin, hvor Klaus fik akupunktur, mener at det er en klemt nerve, der er årsag til smerterne. Da det var værst kunne han ikke gå mere end 50 meter. Det satte jo vores togt på en slags standby i forhold til, hvorvidt vi kunne blive nødt til at revidere vores planer. Usikkerheden om, hvor lang tid, der ville gå, inden vi kunne sejle igen udfordrede os begge på forskellig vis, og humøret var indimellem i bund.  Dernæst var det svært at lave noget sammen væk fra båden, da der var næsten en kilometer til nærmeste bus. Vi lånte en cykel af vores søde svenske naboer, hvilket gik fint. Det fik os til at købe en foldecykel, som gør Klaus mere mobil, selv om han nu kan gå en del længere. I går blev han scannet her på Lanzarote, så vi begge er helt trygge ved det lange stræk op til Middelhavet.  Sejlturene fra Las Palmas til Fuerteventura og videre til Lanzarote er gået rigtig fint og det har været vigtigt for os begge at mærke.

Efter La Gomera sejlede vi 4. januar til San Miguel på Tenerife, hvor vi satte Lea og Christina på en flyver hjem. Derfra til Puerto Mogan og Pasito Blanco på sydsiden af Gran Canaria. Vi ankom til Las Palmas den 12. januar efter en fin sejlads på kryds fra Pasito Blanco. Turen nordpå kan være hård, hvis man ikke vælger det rette tidspunkt på grund af accelerationszonerne og nordlige vinde.

Marinaen er kæmpe stor, og der er flere kilometer fra den ene ende til den anden. Las Palmas er en virkelig dejlig by. Den er meget spansk trods en del turister især uden omkring Playa Canteras, men den kilometer lange stranden er også de lokales strand. Det blev dog ikke til meget strandliv de første 1 ½ måned, da det var koldt, regnfuldt, fugtigt og blæsende. Alle talte om vejret, for temperaturen var ca. 5 grader lavere, end normalt på denne årstid, det vil sige omkring 15-18 grader. Måske kan det sammenlignes med den sibiriske vinterkulde hjemme Danmark! I dette rejsebrev vil vi fortælle om, hvad vi fik tiden til at gå med i Las Palmas, som blev vores hidtil længste base. Ikke mindst vil vi, mest i billedform, fortælle om byens fantastiske karneval, som vi oplevede fra start til slut.

Den 21. januar fik vi besøg af mine (Ullas) forældre. Vi havde lejet bil et par dage og var på øens højeste punkt, Rocque Nublo i det smukkeste solskinsvejr. Vi spiste picnic i fyrtræsskoven og kørte gennem et stort område, der i efteråret var blevet udsat for skovbrand. Trist syn, men vi har set det på flere af øerne. Heldigvis regenerer fyrtræerne i løbet af et par år.

På Gran Canaria er der mange klippehuler, både nogle som folk har boet i, og huler, der er blevet anvendt til forrådskamre, fx Cenobio de Valderon, som vi besøgte. Vi gjorde stop i mange hyggelige byer med farvestrålende huse. Sidste stop på dag to var Finca de la Laja i Valle de Agaete, et besøgslandbrug, som ligger i en meget smuk dal på et af de luneste steder på øen. Her dyrker man vin, appelsiner, papaya, avokado og endda kaffe. Vi smagte selvfølgelig det hele.

I Las Palmas har de et smukt musikhus, Teatro Alfredo Kraus. Om natten ligner det en ørn, der breder sine vinger ud, og om dagen kan man se mikset af fyrtårn og borg. Musikhuset ligger helt ud til vandet. Vi var til koncert der med mine forældre, hvor vi hørte et ca. 100 mand store Orquesta Fhilhamónica de Gran Canaria, spille Strauss, Rimski -Korsakov samt Beethovens violinkoncert. Koncerten var annonceret med Pinchas Zukerman som solist, men grundet sygdom måtte han erstattes af den russiske violinist Sergej Krylov, hvilket ikke skuffede nogen af os. En flot koncert.

Klaus og jeg havde ugen før, på Klaus´ fødselsdag, været til koncert samme sted med flamingoviolinisten Paco Montalvo. En fødselsdagsgave fra mig. Vi oplevede også en cubansk violinist på en lille bar i byen.

Det blev til et par bilture mere, hvor den ene gik til det næsten altid lunere syd, Maspalomas, hvor charterturisterne dominerer, men hvor der er en kæmpe sandørken ned til vandet. Vi besøgte en af mine bekendte fra gymnasietiden, Chris og hendes familie, som bor der. Den anden biltur blev en delvis regnfuld dag blandt andet til en anden berømt klippe Bentayaga. I bjergene skifter vejret hurtigt, og vi kørte både i sol og regn, men himlen og lyset på landskabet kan være utrolig flot i sådan et vejr.

På Gran Canaria blev det ikke til vandreture i bjergene. Dette skyldtes dels Klaus’ dårlige ben, dernæst, at det det meste af tiden var for koldt og regnfuldt. Ved forårets komme i slutningen af februar, fik jeg dog chancen for at blive ledsaget på et par vandringer af Långseglarne på Kanariaöerne, en facebookgruppe, der består af mest skandinaviske fastliggere i Las Palmas (som der er mange af – især svenskere), der blandt andet arrangerer vandringer på øen. De kendes på deres fine vandrestave af bambus, som de finder i naturen. På begge ture var landskabet i forårsflor, fx mandeltræerne, der er meget smukke i blomst. På et udsigtspunkt var toppen af Teide dog stadig snedækket. Det var også Långseglarne, der introducerede os til Sailors Bay Bar, hvor de mødes hver fredag klokken 20. Cafeen er hyggelig og uformel, og her kommer mest folk med tilknytning til marinaen og får en drink eller et måltid mad.

Det blev derimod til kilometerlange byvandringer. Jeg var meget på farten alene, fra den gamle bydel Vegueta i syd til industrikvartererne i nord. Selvom Las Palmas er en by på ca. 350.000 indbyggere, virker den rolig at bevæge sig rundt i, også selvom der det meste af dagen og nogle gange om natten hyler en ambulance og trafikken er tæt.  Det må være kanariernes afslappede attitude, der også her på øen dominerer.

I Las Palmas var det en fornøjelse at lære danske Kirsten at kende. Kirsten bor i sin båd, som ligger fast her. Hun syr ting i lærred til folks både, og til os syede hun et solsejl, vi kan sejle med og poser til opbevaring i cockpittet. Det blev til mange hyggelige snakke om livet her og gode turistråd.

Vi havde besøg af Ingvald og Gitte, der var på en uges ferie på Gran Canaria. Vi havde en hyggelig dag sammen og besøgte dem senere på ugen på deres hotel i Aguineguin. De havde masser af lakridser med til os, som er en skøn ting til at dulme kvalmen med, når man kører i hårnålesving og under urolige sejladser.

Det er i Las Palmas man gør sin båd klar til lange stræk, for her kan man få næsten alt. Vi fik udskiftet vores batterier. Det nye gaskomfur blev installeret og sejlene skulle have et par småreparationer hos sejlmageren. Skruen blev poleret af Mikkel fra Nangiala og dieseltanken blev efterset for diselpest.

De tre både, Lady K, Nangiala og os mødtes i Las Palmas. Vi skal alle til Middelhavet og vil gerne holde kontakt på vejen op. Det er trygt og rart at have andre at spare med og at kunne hjælpe hinanden, hvis der opstår problemer.

Det blev et kort møde med Fuerteventura, men det og om det smukke Lanzarote, vil vi fortælle om i næste rejsebrev. Her skulle vi også gerne have sluppet fortøjningerne på de Kanariske øer.

Til slut et par festlige og farvestrålende fotos fra karnevallet i Las Palmas, som strakte sig over et par uger i midten af februar. På Plaza Catalina var der sat en stor scene op, hvor vi så flere konkurrencer, blandt andet byens bedste karnevalsgruppe, bedste udklædning, bedste bodypainting og hundekarneval. Der var dagkarneval i forskellige bydele, hvor venner og familie mødte op ofte med fælles tema. Vi var til Karnaval i solen, på Playa Canteras. Højdepunktet blev det store karnevalsoptog, der varede fem timer! Karnevallet sluttede med, at sardinen, der symboliserer karnevallets ånd, blev brændt af ude på havet og herefter kæmpe fyrværkeri.  Vi har lavet et billedgalleri fra karnevallet, hvor I kan se flere fotos fra festlighederne.

Se flere billeder fra Gran Canaria

Se billedgalleri fra karnevallet

Ulla

4 comments on “Rejsebrev nr. 17 – Gran Canaria og Karneval

  1. Det er godt at høre at det går bedre med Klaus. – I har fortjent alle de gode oplevelser! 😉
    KH Leif

  2. Kære Ulla og Klaus.
    Det er en stor glæde at læse jeres rejsebreve. Godt at dit ben blev bedre Klaus.
    Her blæser det det ind med snebyger fra øst. Vores fredelige strand ligner vesterhavet. Hundekoldt er det.
    God sejlads på jeres næste etape.
    Kærlig hilsen fra Ole og Karen.

    • Kære Ole og Karen
      Tak for hilsen. Ja vi misunder jer ikke jeres vejr. Men det svækkede højtryk over Azorerne som giver jer kulden kan muligvis give os den rigtige vindretning at komme nordpå når vi skal afsted om forhåbentligt et par uger.
      Kærlig hilsen
      Ulla og Klaus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *