Rejsebrev nr. 11 – El Hierro

den 30/10 – 2/11

Da vi den 30/10 kl. 12 middag ankom til El Hierro vidste vi, at det ville blive den længste distance fra Danmark på dette togt. På Porto Santo mødte vi en tysker, som beskrev øen som VILD, hvilket vi på flere måder kan tilslutte os. Øen ligger langt ude i Atlanten, afsondret fra omverdenen. Den kom først på verdenskortet i 1500-tallet og har i dag ca. 8500 indbyggere. I 2011 begyndte havbunden at syde i marinereservatet 2 km uden for den lille fiskerby La Restinga, den havn vi lå i, da en underjordisk vulkan begyndte at boble og syde. Vulkanen kom aldrig op til havoverfladen, men ødelage livet i reservatet i nogle år fremover. Dette er nu genoprettet, og det er igen populært at dykke og snorkle i området.

Læs flere Rejsebrev nr. 11 – El Hierro

Rejsebrev nr. 10 – Tenerife

30. september – 29. oktober

En hel måned på Tenerife var egentlig ikke tanken fra begyndelsen, men som dagene gik, oplevede vi, hvor rart det var ikke at tænke på næste destination, før vi følte os klar til det. Det er jo et af de privilegier, man har som sejler, for man har sit hjem med sig. Vi havde dage, hvor vi bare var hjemme på båden og dage, hvor vi var turister på den naturmæssigt flotte og spændende ø. Lea var med til den 12. oktober, hvor hun afmønstrede.

I dette rejsebrev fortæller vi dels om highlights fra Tenerife og dels om alt det andet, man oplever i stort og småt som langturssejler, og hvad vi lærer undervejs. Læs flere Rejsebrev nr. 10 – Tenerife