Rejsebrev nr. 4 – Biscayen

I Spanien frygter de Nordsøen, i Danmark frygter vi og har stor respekt for Biscayen.

Delfiner i Biscayen

Dette rejsebrev vil kredse om vores oplevelser i forbindelse med at krydse Biscayen. Vi havde primært hørt grimme historier om dette hav, og dets ubehagelige bølger. Vi havde håbet på at nå Spanien direkte fra Falmouth i England, men sådan blev det ikke. Som sejler skal man altid være parat til at lave sine planer om, hvis vejr og vind sætter sig imod den oprindelige plan.

Egentlig troede vi, at vi havde god tid i England og ville kunne nå Falmouth nogle dage inden Kjeld, Klaus’ gode ven skulle påmønstre den 22/7 og sejle med over Biscayen.  Vi fik dog lige pludselig travlt, da vejrudsigten ændrede sig i Fowey, sidste stop inden Falmouth, og vi måske ikke kunne nå at være der til Kjelds ankomst.

Dinghy tur i Fowey river

Vi havde taget en ekstra dag i Fowey, fordi her  var rigtig hyggeligt. Efter en eksotisk dinghy tur op ad floden, skulle vi lige et smut til byen i dinghyen. Vi nåede dog ikke langt, før påhængsmotoren lød virkelig underligt…hvorefter den gik i stå og ikke kunne starte. Dette indebar, at vi måtte ro hjem i stærk modstrøm. Næste dag blev motoren efterset af en mekaniker, da Klaus måtte melde pas i forhold til at reparere den. Det samme påstod mekanikeren, som i stedet solgte os en ny Honda motor. Efter som vi  (forhåbentlig) snart ville nå Spanien og skulle ankre i fjordene, var motorproblemet nødt til at blive løst inden Biscayen. Vi har p.t. Ikke afprøvet den endnu, men det kommer nok til at ske i løbet af nogle få dage, da vi lige nu er i La Coruña, og næste stop er en smuk ankerplads.

Tilbage til vejrudsigten i Fowey. I forsøget på at nå Falmouth inden den 22, kom vi til at bevæge os ud i hårdt vejr. Vi tænkte, at vi jo nok kunne sejle de 18, sømil med vinden bagfra, selvom der efter et voldsomt tordenvejr sandsynligvis var store bølger. Vi kunne dog ikke bedømme bølgernes størrelse i den engelske kanal inde i fjorden, så der var ikke andet at gøre, end at forsøge. Efter 20 minutter til søs besluttede vi os dog for at vende om. Bølgerne var for store og stejle, så vi følte os ikke trygge ved at fortsætte. Heldigvis fik vi muligheden igen dagen efter, hvor vinden havde lagt sig. En virkelig kedelig sejlads på kryds, hvor det tog en hel dag at sejle de 18 sømil. Men vi nåede Falmouth den 18/7.

Kjeld påmønstrede som planlagt, og så gik vi i gang med forberedelserne til turen mod Spanien. Hvis vi sejlede direkte skulle vi regne med ca. 4 døgn. Riggen blev efterset. Alle sikkerhedsprocedurer blev gennemgået. Vore grabbag blev pakket – den taske man tager med i redningsflåden, hvor der er nødproviant, vand, EPIRB (udsender vores position) m.v. Der blev købt proviant ind, og jeg lavede et par varme retter. Klaus brugte det meste af tiden på at studere vejrudsigter. Ingen kunne dog vide, hvilke vindstyrker, vi kunne klare på Altlanterhavet, da vi aldrig har sejlet der før. Nogen af os havde heller ikke før været til søs i 4 døgn. Spændingen og forventningens glæde var stor.

Afsejling Falmouth

Mandag morgen gik vi ud fra Falmouth. Vi satte kursen mod Spanien, men ud på aftenen blev vi enige om at ændre den til Brest i Frankrig, og så gå over Biscayen derfra. De 8- 10 m/s vi var ude i ville ikke aftage de næste dage. Den sidse dag inden Spanien ville vi få meget modvind, og det ville give en temmelig hård sejlads, som vi ikke havde lyst til. Altså ankom vi dagen efter til Brest (endnu engang Frankrig) i kedeligt vejr. Næste dag regn hele dagen. Eneste løsning til bedre vejr: Spanien. Og det kom vi med endnu en lille afstikker til Loctudy 55 sømil vest for Brest. En skøn lille fransk perle, hvor vi slappede af et par dage og nåede at nyde friskfangede fisk, croissanter, kølig kir og en smuk badestrand.

Loctudy

Søndag den 30. juni satte vi kursen mod Gijon i Nordspanien. Vi gik ud i ca. 8 m/s, som jo egentlig ikke skulle være noget, men her fik vi oplevet rigtige Biscaybølger. De kommer allesteder fra, og får båden til at bevæge sig på kryds og tværs. Jeg blev søsyg og lå på langs det meste af tiden det første halvandet døgn, så Klaus og Kjeld (der fornuftigt nok havde garderet sig med søsygepiller) måtte tage de fleste vagter.

Måske var det Bizets Carmen overture, som Klaus på dag to satte på bilradioen, som fik mig til at vågne op fra min døs, for da blev jeg ligesom frisk😊tja, man kan jo lige så godt lave en fest ud af det.

Biscayen blev en stor og særlig oplevelse for os alle 3. Vi kunne glæde os over flere besøg af delfiner, synet af de 2-3 meter høje dønninger, trods vindstille, som vi stille og roligt rullede hen over. Smukke solopgange og solnedgange. Vinden lagde sig i løbet af det først døgn, så det blev til 36 timers motorsejlads, hvilket var værst for Keld, der sover i agterkøjen ved siden af motorrummet. Når vi sejler natsejlads tager vi 3 timersvagter, og når det bliver ens tur til at sove, er man som regel så træt, at man kan sove under de flest forhold.

1.august kl. 15.30 ankom vi til Gijon i Spanien. Så skulle der selvfølgelig drikkes bobler og min far sponsorerede et dejligt tapasmåltid på en restaurant i byen. Tusind tak for det. Inden Kjeld afmønstrede torsdag den 3/8 havde vi en rigtig feriedag i Gijon, som er en by fuld af livlige spaniolere, men uden for turiststrømmene. Vejret var skønt. Vi var på stranden, spiste is og sluttede aftenen af ude i byen sammen med alle de andre spaniolere. Her starter dagen først rigtig kl. 20 om aftenen, hvor byen var tætpakket af mennesker.

 

 

Der sættes spansk gæsteflag

 

 

Gijon

Nu er Klaus og jeg i La Coruña. Om et par dage sejler vi videre og glæder os til ankerpladserne inde i fjordene. Jeg sidder i cockpittet under en skyfri himmel med fuldmånen lysende forude, mens Klaus tager opvasken. Om lidt skal vi lige op i byen og høre noget musik på den store scene. Og hvis ikke vi gider være der, må vi vende tilbage til båden og falde i søvn til musikken.

 

 

La Coruña

 

 

 

 

 

 

 

 

Se flere billeder

7 comments on “Rejsebrev nr. 4 – Biscayen

  1. Hej Ulla. Pænt af dig ikke at nævne at jeg også var søsyg den første nat ha ha. Tak for en super tur. Og godt at se at kaptajnen har fået sin is ha ha. Nu mangler der kun et billede hvor Klaus spiser blæksprutter. 😊

    • Hej Keld. Tak for nogle hyggelige uger med dig ombord. Vi klarede jo trods alt alle strabadsere, før vi nåede Spanien. Også tak for snakkene på MINE nattevagter. Det fik dem til at føles kortere. Jeg glemte at få Klaus med, da jeg tog et billede af de dejlige sprutter, vi begge to fik til aftensmad på en restaurant i går😊Klaus har lige sendt dig billedet på SMS. Mange hilsner Ulla

  2. Mange tak for endnu et dejligt rejsebrev. Det er virkelig spændende at følge jeres rute på vesselfinder. Og tillykke med at have forceret Biscaen, “hatten af for det”. Kh Boy og Birgit

  3. Tak for kommentarer. Så har vi overstået “dødens kyst” og rundet “kap jordens ende” og er derved kommet rundt om hjørnet. VI ligger i en hyggelig ankerbugt, men desværre er det ikke blevet varmere (18-20 gr.) så vi må nok endnu sydligere.

  4. Kære Klaus og Ulla
    Det lyder helt fantastisk, at I har gået alle disse sømil og lader eventyret komme til Jer.

    Det lyder herligt, at I klarer problemerne undervejs (mindre praktiske problemer med båden), hele tiden indretter Jer på vind og vejr og griber chancerne til spændende ekskursioner og feriedage. I er super seje 😎

    Glæder mig til næste update, knus fra Lena

    P.S. Jørgen og jeg har haft en dejlig ferie på Samsø, hvor vi boede på Dansebjerget, dyrkede morgenyoga, cyklede øen rundt og hørte Erann DD på Brundby Rockhotel.

    • Tak for de søde ord Lena. Ferie på Samsø er heller ikke værst, og dejligt, at I nød det med gode oplevelser. Også et hjertelig tilllykke med fødselsdagen i går🇩🇰Håber du havde en god dag. Knus fra Ulla

  5. Jeg glæder mig til hvert eneste rejsebrev. Sikke nogle fantastiske rejseeventyr, som I tager os med ud på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *