Rejsebrev nr. 2

Her kommer vores næste beretning. Efter som Klaus mener, at der ikke hersker nogle tvivl om, hvem der forfattede den første, giver jeg mig nu til kende og skriver i jeg form.

Vi er nået til Dover i England, efter 15 dage og inden 1. Juli, hvilket vi begge synes er sejt at kunne sige. Under indsejlingen til Dover lærte jeg at betjene VHF’en. Det betyder, at jeg kaldte og snakkede med harbor control personalet, der skulle lede os ind i havnen. Det gik ganske fint og jeg forstod næsten alt, hvad de sagde.


Dover Castle

Vi har lige nydt en dejlige engelsk fadøl på en hyggelig pop. Forinden tilbragte vi nogle timer på Dover Castle. Et flot og imponerende slot fra 1100-tallet. Vi var nede i de underjordiske gange, hvor man planlagde Operation Dynamo under 2. Verdenskrig. Her blev over 340.000 engelske og  franske soldater evakueret til England fra Dunkerque i Frankrig på ganske få dage. Fra slottet var der en fantastisk udsigt over byen og vandet, som vi nød i det skønne klare solskinsvejr.


Dunkerque

Nu er vi ved at planlægge næste step. Klaus sidder begravet i vejrudsigter og tidevandsprognoser samt strategiske tanker om, hvordan vi undgår de dyreste havne. Havnepriserne i England er høje, så det ville være godt at finde nogle ankerpladser. Vi har netop kontaktet gruppen Moody Owners Assosiacion for gode råd. En gruppe for Moody ejere, vi er medlemmer af på Facebook. Et medlem forstår ikke, hvorfor vi ikke vælger den franske kyst, da det er meget billigere, men vi mener, at det må være på sin plads at tilbringe noget tid i England, når vi sejler i engelsk båd. Desuden er den engelske sydkyst ukendt terræn for os begge, og i vores guidebog, ser der virkelig smukt ud, især jo længere vestpå man kommer. Så vi ser frem til en masse skønne oplevelser de næste uger. Vi tager nok også en dag til London, hvor der ikke er mere end godt 2 timer med bus. Vi skal senest være i Falmouth den 22. Juli, hvor Keld kommer på, og vi skal vente på godt vejr til at sejle over Biscayen.

For at vende blikket tilbage og fortsætte, hvor vi slap i sidste beretning, havde vi en fin tur gennem de Hollandske kanaler. Vi var i Amsterdam en enkelt nat, og tilbragte en dag i centrum. Herfra gik det videre ud i Nordsøen mod Frankrig på en natsejlads. Denne gang tog jeg vagten i 3 sammenhængende timerJ. Klaus måtte vækkes før det meget trafikerede Rotterdam, hvor jeg ikke kunne hitte rede i alle skibenes lanterner og lys fra boreplatforme.

Vi nåede godt til Dunkerque i Frankrig. Når man kommer til et nyt land så ofte, er det virkelig svært at huske hvilket sprog man, man skal hilse på. Det franske er noget langt væk for os begge. Her havde vi et par tiltrængte hviledage, men der var ting, der skulle ordnes.

På sejladsen mellem Amsterdam og Dunkerque brændte autopiloten sammen. Den har vi brug for under motorsejladser og ved svage vinde, hvor frk. Vindpilot ikke altid kan holde kursen. Heldigvis var der en velassorteret bådudstyrsbutik i byen, og vi købte en Simrad autopilot, som Klaus installerede dagen efter. Vi fik den testet under sejladsen til Dover, og den fungerer fint.


Vores sprayhood

Til slut lidt status på tidligere beskrevne udfordringer og én ny: Den nye skade vedrører sprayhooden, der er revnet i det ene vindue og derfor er ret uskønt tapet med Gaffa. Vi må se, om vi kan få fat i en sejlmager, der kan ordne det. Vandtanken holder stadig tæt og utætheden ved skrueakslen er status quo. Vi skal blot huske at tømme den lille bakke, der opsamler vandet efter hver motor sejlads. Jeg har fået mit håndlavede net fra Ærø hængt op i pantryet til luftig opbevaring af frugt og grønt, så nu ligner vi rigtige langturssejlere, siger Klaus :-).

Se flere billeder

4 thoughts on “Rejsebrev nr. 2

  1. Hej begge
    Det er rigtig spændende at læse. 🙂 Jeg kan godt anbefale den sydlige engelske kyst. Trods priserne ha ha. Har selv været i West Lulworth og i Penzance. Der er utrolig smukt – det er jo de berømte “White cliffs of Dover”. Og tidevandet – jo – specielt i Penzance var det til at tage og føle på det. De havnebassiner der lå tættest på land var simpelthen tømt for vand ind imellem. Et fasinerende syn.
    Glæder mig til at se jer.

    1. Hej Kjeld
      Ja vi glæder os også til at komme mere vestpå, selvom vi har haft nogle hyggelige dage i Dover.. I går var vi med bus til London. Vi ses.

  2. Hej Ulla og klaus. Bettina og jeg sidder i solen ved Streetfood. Jeg skal hilse 😎det lyder Omom I har det skønt. Desværre sender I vist brev til min ubrugte mailadresse, så jeg havde undret mig over, at jeg intet hørte fra jer. Min mailadresse er birnbaum@os.dk. knus fra Lise

    1. Hej Lise
      Fremover sender vi til den rigtige mailadresse. Det lyder hyggeligt med Streetfood. Jo vi har det dejligt på Rivieraen i Sydengland (Dartmouth), men vi har ikke haft tid til at finde violinerne frem. Hils Bettina KH Ulla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.